Skip to content

Copyright matematik = Film- og pladeindustriens alternative regnemetoder

marts 20, 2012

Der slynges mange tal ud som værende de endegyldige sandheder overalt i medierne i dag. Der går for eksempel ikke mange dage i mellem, at vi får en eller anden statisk sandsynlighed slynget i hovedet, som fortæller at vi har så og så stor sandsynlighed for at blive ramt af [indsæt selv en eller anden type sygdom, eller noget andet, der skræmmer dig].

Skulle man tro på alle de tal, ville der knapt være en fødevare eller produkt, som ikke var kræftfremkaldende, og det kan nogen gange synes utroligt, at menneskeheden overhovedet stadig går rundt på denne planet og ikke for længst har udryddet sig selv eller er blevet udryddet af naturen.

I ny og næ kan man så, hvis man kigger virkelig godt efter, være heldig at finde en lille artikel bagerst i en avisen, hvor en lille gruppe forskere nogle år efter fastslår, at [indsæt et-eller-andet], der i første omgang blev stemplet som kræftfremkaldende, alligevel ikke er så farlige endda. Men i sådanne tilfælde er nyheden sjovt nok vandret fra at være sat med store typer på forsiden til at være en lille notits på de bagerste sider.

Nogle skarpe folk på DR synes at have indset problemet, og forsøger hver uge i programmet Detektor at gøre op med en enkelt eller to af sådanne lignende statistiske påstande i bedste Public Service-stil. Således kunne de i afsnittet fra d. 28 februar i år tilbagevise, at det skulle være sandt, at 95% af danskernes musikforbrug på nettet bestod af ulovlige downloads, som Laban-Ivan Pedersen og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) ellers mente på baggrund af nogle forældede og ubrugelige tal fra IFPI (som IFPI ikke engang selv mener kan bruges, hvilket de da også giver udtryk for i programmet). Og det er måske de tal, som også har været med til, at Danmark nu har underskrevet den meget omdiskuterede ACTA-traktat? Ak ja. Lovgivning og uvidenhed har altid været en farlig cocktail, men noget tyder på, at det stadig til en vis grad er normen blandt politikerne indenfor visse områder.

Det tætteste Detektor kommer på noget brugbart statistisk materiale om danskernes download-(u)vaner, er en intern undersøgelse lavet af KODA i november 2010, som siger at cirka 25% af danskerne downloader musik på nettet, og at cirka halvdelen af disse er downloadet ulovligt. Jeg har ikke set undersøgelsen, så jeg ved ikke hvordan, den ligger i forhold til statistiske unøjagtigheder mm. Men pointen er, at de hurtigt fik pillet de 95% fra hinanden, som eller var det tal, vi ellers fik slynget i hovedet i medierne af blandt andet Pia Olsen Dyhr og Ivan Pedersen.

Detektor selv har dog desværre heller ikke selv helt styr på deres facts. KODA beskrives som “brancheorganisationen, der forvalter musikeres rettigheder”, hvilket i bund og grund er noget sludder. KODA er en nonprofit medlemsforening, der forvalter komponister, tekstforfattere (sangskrivere) og arrangørers rettigheder, når deres musik spilles offentligt. At nogle af disse så også selv er musikere er en anden sag!

Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at ville bruge tid på at skrive om musikbranchesnak her midt i specialeskriveriet, men da jeg så lige her til aften stødte på nedenstående underholdende TED-talks klip med Rob Reid, der på bedste “Detektor-vis” piller musik- og filmindustriens påstande om økonomiske tab fra hinanden, kunne jeg ikke holde fingrene fra tastaturet. Se/grin selv med her:

No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: