Skip to content

Fra del til helhed i electronica – et forslag til anvendeligt analyseværktøj til analysen af electronica

februar 10, 2010

“Fra del til helhed i electronica – et forslag til anvendeligt analyseværktøj til analysen af electronica” er min bacheloropgave fra Musikvidenskab på Københavns Universitet. Jeg præsenterer i den blandt andet en helt ny terminologi for analysen og fortolkningen af spatiale/rumlige aspekter på fonogrammer – jeg foreslår kort skitseret, at man behandler rumlige aspekter på fonogrammer som N-dimensionelle ikke-euklidiske soniske rum. Således gør jeg altså op med tidligere modeller for rum-forståelsen på fonogramindspilninger. Opgaven kan downloades i sin fulde længde som .pdf her: Fra del til helhed i electronica

Her kommer et udsnit af indledningen, så du kan læse lidt mere om hvad den handler om:

I slutningen af 1990’erne opstod genrebetegnelsen electronica som en slags samlende paraplybetegnelse for et hav af forskellige musikalske hybrider og genrer inden for den progressive og intellektualiserede del af den elektroniske populærmusik. Genrebetegnelsen dækker over så forskellige genrer som techno, drum’n’bass, ambient, chill out, downtempo og minimal techno og indbefatter blandt andet markante kunstnere som Aphex Twin, Lamb, Mouse On Mars, Röyksopp, Matmos, Daft Punk, Air, Opiate og Björk. De nævnte kunstnere udgør dog kun et meget begrænset udpluk af electronica’ens kunstnere. Kendetegnende for genren er det også, at den i mange tilfælde kan anvendes både som “lyttemusik” og dansemusik.

At så mange forskelligartede musikalske stilarter har kunnet udvikle sig i 1990’erne skyldes især den teknologiske udvikling indenfor computerteknologi i årene op til. Demokratiseringen af hjemmecomputere med avanceret redigeringssoftware, udviklingen af nye virtuelle instrumenter og sample-biblioteker, billigt studieudstyr fra østen, samt udbredelsen af internettet er alle nogle af de væsentligste faktorer til, at den elektroniske musik har kunnet udvikle sig (og stadig udvikler sig) så hurtigt og mangfoldigt, som det er tilfældet.

Med sampleteknologien blev al lyd, der nogensinde var blevet optaget og gjort tilgængeligt, med ét et potentielt delelement i en ny komposition.[1] Hertil skal lægges, at nye mobile optageplatforme, i form af blandt andet bærbare computere, harddiskoptagere og små håndholdte stereooptagere, har gjort det nemt at lave eksempelvis reallydsoptagelser i felten. Brugen af utraditionelle lydkilder (eventuelt stærkt manipuleret gennem software eller hardware) udgør således en stor del af electronica-producerens “lydarsenal” og har medbragt et øget fokus på subtile klanglige elementer af musikkens bestanddele.

Der kan således drages paralleller mellem electronica-kunstnernes tilgange til lyde og musik, og nogle af det 20. århundredes kanoniserede avantgarde-kunstnere indenfor den elektroniske lydkunst og elektroakustiske musik, som for eksempel Pierre Schaeffer, Karlheinz Stockhausen, Brian Eno og John Cage. Det er da heller ualmindeligt at se navne som disse nævnt, som inspirationskilder, i interviews med nutidens aktører inden for den elektroniske musik.[2]

Brugen af utraditionelle og ofte stærkt manipulerede lydkilder sætter den traditionelle musikanalyses værktøjer delvist ud af spil, og musikvidenskaben mangler i min optik således redskaber til at beskrive de mangfoldige æstetiske og musikalske universer, som er opstået siden 1990’erne. I mine øjne kalder “en” genre som electronica således på nye måder at analysere musik på.

I denne afhandling ønsker jeg at diskutere, hvordan man ud fra allerede eksisterende analysemodeller kan opstille en samlet model til analyse af den nutidige elektronisk musik: Electronica. Omdrejningspunktet for analysen vil være at se på, hvordan forskellige elementer spiller ind som betydningsbærende[3] materiale for den samlede musikalske betydningsdannelse[4], og hvordan disse åbner op for en videre fortolkning af musikken.

Til formålet vil jeg primært gøre brug af en blanding af nyere musikvidenskabelig forskning samt litteratur af mere “teknisk” karakter, der normalt er henvendt til lydteknikere, tonemestre og producere. Sidstnævnte har jeg valgt at inddrage, da jeg finder det både naturligt, men også tvungen nødvendigt, at man i den musikvidenskabelige analyse af elektronisk musik inddrager andre fagområders kompetencer i beskrivelsen af lydfænomener.

Afhandlingen falder i to overordnede dele:

I første del har jeg til hensigt at finde en metode til at analysere lyttematerialets referentialitet og lyttematerialet som betydningsbærer og genstand for fortolkning. Til formålet vil jeg gøre brug af Ingeborg Okkels Ph.d.-afhandling “Teknologi og musikopfattelse” fra 2008 om den digitale musikteknologis rolle i den collagebaserede elektroniske musik, hvor hun opstiller materialebegreber lydobjekt, lydtegn og historisk dokument.

Anden del omhandler analysen af lyd på fonogrammer ud fra henholdsvis en lydstudieteknisk og en musikvidenskabelig tilgang. Til førstnævnte vil jeg især gøre brug af af William Moylans  lærebog, der primært er henvendt til lydteknikere, Understanding and Crafting the Mix: The art of recording fra 2007. Til sidstnævnte af Morten Michelsens kapitel om “Lydparameteren” i sin Ph.d.-afhandling “Sprog og lyd i analysen af rockmusik” fra 1997.

Anden del vil også have en betydelig vægt på at få defineret en anvendelig terminologi til analysen af de rumlige aspekter af lyden på fonogrammer, da jeg finder, at det er på dette område, man finder de største uenigheder blandt forskellige lærebøger. I redegørelsen og diskussionen af rumparameteren vil jeg, ud over Michelsen og Moylan, også inddrage David Gibsons visuelle tilgang til produktionen af rum i miksprocessen, som han fremstiller den i bogen The Art of Mixing: A visual guide to recording, engineering, and production fra 2008, samt henvise til et interview med den danske akustiker Jan Voetmann (se vedlagte interview på cd).

Yderligere vil jeg inddrage empirisk data indsamlet fra en undersøgelse vedrørende perceptionen “en vertikal akse” i mixet foretaget blandt brugerne på det internet-baserede forum for musikproducere kaldet Lydmaskinen[1] (Se bilag 2). Hensigten er at nå til en afklaring omkring de forskelligheder, der findes omkring forståelsen af rum, og forhåbentlig opstille en ny anvendelig terminologi og parameter på området for den musikvidenskabelige analyse.

Afhandlingen rundes af med en samlet opstilling af relevante parametre for analysen af electronica.


[1] http://www.lydmaskinen.dk


[1] På et website som sonomic.com, kan man for eksempel købe licenser til royality-free lydbidder fra gamle BBC-udsendelser.

[2] For en lidt mere detaljeret gennemgang af electronica se Marstal et.al 2001:270 ff.

[3] Jeg skelner ikke mellem betydnings-“bærende” og betydnings-“dannende” elementer, da jeg ikke mener, at musikalske elementer kan være bærende uden også at være dannende og vice versa.

[4] Man kunne også tale om et musikalsk “budskab”. Termen budskab finder jeg dog mest anvendelig, når den knyttes til tekstligt indhold – for eksempel i en protestsang med politisk budskab. Termen “betydning” kan derimod også referere til formidlingen af en bestemt stemning, som melankoli, forelskelse e.lign. eller et mere abstrakt musikalsk billedsprog.

No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: