Skip to content

Instrumentet for de well-hung: Hang

august 27, 2009

hang1

Kilde: PANArt

For et par uger siden faldt jeg over en video med en Hang på YouTube. Min første tanke var, at det måtte være et old-gammelt instrument fra Østen, som jeg ikke havde hørt om før. Efter lidt research blev jeg derfor ganske overrasket over at opdage, at instrumentet faktisk ikke havde mere end 9 år på bagen – og i øvrigt stammer fra Schweitz.

Det er ikke så ofte at der bliver opfundet nye instrumenter i dag – hvis vi da ser bort fra de virtuelle af slagsen i verdenen af nuller og et-taller. Så jeg blev nysgerrig efter at lære mere om instrumentet Hang.

Hang er opfundet af Felix Rohner og Sabina Schärer fra PANArt. Firmaet har base i Bern i Schweitz og har i mange år beskæftiget sig med at producere olietønder til steel-bands.

Navnet på instrumentet stammer fra det Bernesiske ord for “hånd” og udtales ‘hung’ – eller mere fonetisk korrekt [haŋ]. I flertal hedder det Hanghang. Dette giver god mening, da trommen som oftest spilles percussivt på med hånden i stil med Udu’er eller endda tablas. Hanghang kan spilles både horisontalt og vertikalt. Dette giver naturligvis instrumentet præg af at være et percussion-instrument. Lyden er da også en blanding mellem Udu, tablas, olietønde eller en syngeskål – alt efter hvor og hvordan du slår eller stryger på den.

Messing Helmholtz resonator baseret på Helmholtz's originale design fra omkring 1890-1900. Fotograferet af brian0918  Kilde: Physics Dept, Case Western Reserve University

Messing Helmholtz resonator baseret på Helmholtz's originale design fra omkring 1890-1900. Fotograferet af brian0918 Kilde: Physics Dept, Case Western Reserve University

I mere videnskabelige termer en Hang en Helmholtz resonator, idet luften svinger ind og ud af åbningen i instrumentet når man slår på instrumentet – i stil med når man slår på eller puster luft i en flaske. Samtidig må det betragtes som en idiofon (eller autofon) idet hele instrumentet sættes i svingninger, når man slår på det.

En Hang har to sider kaldet DING og GU. DING-siden består af 8 felter med hver deres tone, som tilsammen danner

DING-siden. Kilde: PANArt

DING-siden. Kilde: PANArt

tone-cirklen. Hver Hang bliver lavet efter ønske, så hvis man som musiker har et ønske om en bestemt skala eller modus, så bliver ens Hang lavet efter dette ønske.

I 2008 begyndte firmaet at producere en ny type Hang kaldet Integral Hang. Denne har kun en fast skala (D3 Ding, A3, Bb3, C4, D4, E4, F4, A4) og er lidt mere oval i formen end de tidligere runde Hanghang. Gu-hullet er også blevet mere ovalt og kan producere to toner (F og F#).

I 2006 stoppede PANArt med at sælge instrumentet gennem detailhandelen, samt med at sende dem til kunderne. I stedet skulle interesserede skrive til PANArt og i 2007 blev kunderne inviteret til Bern for at vælge deres instrument. I 2008 begyndte distributionen af Integral Hang, hvoraf den sidste blev afsat et tidspunkt i 2009. Indikationer tyder på, at PANArt i øjeblikket er igang med videreudvikle instrumentet, hvoraf de første måske er til rådighed engang i 2010.

GU-siden. Kilde: PANArt

GU-siden. Kilde: PANArt

Hvis man køber en Hang forpligter man sig til en droit de suite aftale, som blandt andet siger, at PANArt har førsteret til at købe Hanghang tilbage for maksimum den pris, man selv har givet for den. Prisen for en Integral Hang i 2008 var €1200. Ønsker PANArt ikke at købe den tilbage, må man ikke sælge Hang for mere, end man selv har givet for den. Dette er for at sikre, at de relativt få Hanghang der er på markedet ikke falder i hænderne på få rigmænd og samlere med pengepungen i orden, men forbliver til rådighed for den brede befolkning af interesserede musikere – uanset indtægt. En både solidarisk og smuk tanke, som samtidig er med til at gøre instrumentet endnu mere eksklusivt. Jeg vil i hvert fald ha én!

Hang-trommens 5 stadier. Kilde: PANArt

Hang-trommens 5 udviklingsstadier indtil videre. Kilde: PANArt

Nedenfor kan du høre et eksempel på lyden og musikken, som kan komme ud af Hanghang.

Kilder:

http://www.hang-music.com/hang.php

http://en.wikipedia.org/wiki/Hang_%28musical_instrument%29

http://www.hangblog.org/panart/Booklet_englisch_GzD1.pdf

http://www.hangblog.org/panart/Paper-Hang-2007.pdf

http://www.hangblog.org/panart/2-S2-4-IsmaRossing.pdf

Reblog this post [with Zemanta]
4 kommentarer leave one →
  1. Thomas Bryla permalink
    august 27, 2009 11:32 pm

    Kender det godt. Det er et smukt instrument. Hørte Marilyn Mazur spiller på det for to år siden, hun er hård.

    I den forbindelse kan nævnes at den danske sample producent Troels Folmann og hans firma Tonehammer.com har lavet en fantastisk sampling af det.

  2. august 27, 2009 11:48 pm

    Tak for den gode info – den skal sikkert nok falde i god jord hos mange, der leder efter lyden, men ikke kan skaffe en Hang 😉

  3. august 28, 2009 8:27 am

    Det er virkelig imponerende! Det er fedt at instrumentet har to funktionalitet på een gang – altså både toner og rytmer.

  4. august 6, 2010 6:51 pm

    Hje, jeg leder efter en dansk mand der ejer en Hang, han hedder Torben og hans kone/kæreste hedder vist Marianne, de er 45-55 år gamle, mere ved jeg ikke da jeg mødte dem til et selskab. Hvis nogen kender ham, så kontakt mig gerne på 53 35 11 33. Tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: