Skip to content

Tine Bruhn: Entranced (CD)

juli 21, 2009
tinebruhn

Tine Bruhn: Entranced (Inenomis Records)

For et par uger siden fik jeg post fra New York City. Det var en CD med Tine Bruhn, en dansk jazz-vokalist, som har brugt de sidste 11 år på den anden side af Atlanten. Bruhn havde kontaktet mig nogle dage forinden per mail for at høre, om jeg kunne have lyst til at anmelde hendes debut-CD Entranced. Netop anmeldelser har jeg indtil videre ikke indført her på bloggen på grund af tidsnød. Men da Bruhn nu henvendte sig så pænt, så tænkte jeg, at det måske var en god anledning til at tage anmeldelser op her i blog-regi.

feel free til at sende mig CD’er, DVD’er bøger osv. og spred ordet. (I kan få min adresse ved at sende en mail til mig – du finder adressen under Kontakt). Så lover jeg til gengæld at være hård men uretfærdig 😉 Dog forbeholder jeg mig retten til at vælge ud blandt indsendt materiale, hvis mængden bliver uoverkommelig, men jeg vil naturligvis bestræbe mig på at give så meget materiale omtale som overhovedet muligt.

Nå, men tilbage til hvad dette indlæg i virkeligheden drejer sig om: Tine Bruhn og hendes debut album:

Tine Bruhn

Tine Bruhn flyttede til NYC i 2001 efter at have erhvervet sig en bachelorgrad fra Berklee College of Music i Boston, Massachusetts. Siden da er hun blevet en del af NYC’s jazz-scene med hyppige optrædener på diverse venues, som for eksempel The Jazz Standard og The Cutting Room. Fast en gang om måneden kan hun opleves sammen med sine faste trup af musikere på Zinc Bar i downtown Manhatten.

I foråret 2009 besøgte Bruhn og hendes kvartet blandt andet Danmark og Tyskland, og den næste Europa-tourné er allerede i støbeskeen. Den 30. juli kan hun opleves i det Scandinavia House i NYC.

Entranced

Bruhns debut-album Entranced består af i alt otte numre, hvoraf cirka halvdelen af komponeret af hende selv. Stilmæssigt befinder vi os mest blandt ballader og laid-back groovy tracks. Med sig har Bruhn Daniela Schächter på klaver og rhodes, Marco Panascia på bas, Gregory Hutchinson på trommer, samt Maurice Brown på trompet. Brown optræder dog kun på åbningsnummeret Miles Away og Baby, Let Me Love You.

Tine Bruhns vokal er tydeligt præget af Bruhns skandinaviske herkomst og det er absolut positivt, at Bruhn har formået at holde fast i det skandinaviske udtryk i stedet for at påtage sig en tyk amerikansk accent. Det er mit bud, at netop dette også er med til skille sig ud i et hårdt konkurrencepræget jazz-miljø i NYC. Tine Bruhn adskiller sig i øvrigt fra mængden ved sin insisterende manglende brug af vibrato og standard-fraseringer i sine fortolkninger. Jeg tror dette er et bevidst stilvalg fra Bruhns side, og om man kan lide det eller ej må være en smagssag. Jeg synes det får Bruhn til at fremstå skrøbelig og lille-pige-agtig, og man føler man hele tiden balancerer på kanten af en knivsæg, med faren for træde forkert på en falsk tone. Skulle man drage en parallel til en dansk jazz-sangerinde kunne man måske pege på Malene Mortensen.

Bruhn skal i øvrigt have cadeau for ikke at forfalde til gennemtærskede jazz-standards i sit valg af numre, men i stedet for eksempel fortolke to numre af Joshua Redman. Det drejer sig om numrene Miles Away og If Loneliness. Særligt If Loneliness, som i Redmans version under navnet After kan findes på albummet Passage of Time fra 2001, synes jeg var et friskt element på albummet, hvor vi får en lille snært af improviseret scat-sang fra Bruhns side, der glider over i en god omend kort klaversolo. Af andre positive elementer på pladen skal nævnes bossa’en Upside Down (Flor De Lis) og Har Du Visor Min Vän hvor Bruhn synger på svensk (modigt på en debutplade til det amerikanske marked).

Entranced er absolut en hæderlig debut. Tine Bruhn gør det godt og om man kan lide hendes minimalistiske vokaludtryk er en smagssag. Personligt synes jeg dog, at jeg savner lidt flere chancer og mere improvisation. Vi får som sagt en lille snært af det i If Loneliness, men der kunne sagtens være plads til mere. Bruhn har blandt andet studeret under den legendariske scat-sanger Bob Stoloff. Men hvorfor så ikke vise det? Og så ved jeg ikke hvorfor så mange jazz-sangerinder forfalder til ballader. Jeg savner noget mere up-tempo.

Overordnet set er Entranced dog et bekendtskab værd. Bruhn gør det hæderligt. Og det samme må siges om musikerne, dog uden på nogen måde at feje benene væk under én. Når Bruhn alligevel skiller sig ud fra mængden af debut-albums er det fravalget af de typiske jazz-standards, samt hendes personlige minimalistiske vokaludtryk, som også må siges at være atypisk. Jeg savner dog mere leg, frihed og improvisation i numrene, da det hele virker lidt for nervøst og stift. Forhåbentligt får vi mere af dette at se og høre fra Bruhn i kommende koncerter og CD-udgivelser i fremtiden, for det klæder hende.

Info

Entranced kan købes på CD via CD-Baby eller i mp3 format på iTunes Europe og Amazon.

Find mere info om Tine Bruhn via nedenstående links:

http://www.tinebruhn.com
http://www.myspace.com/tinebruhn
http://www.sonicbids.com/tinebruhn

Herunder kan se og høre Tine Bruhn live på Zinc Bar i NYC i 2008:

Reblog this post [with Zemanta]
No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: