Skip to content

Farvel til Zombie-økonomien (artikel i Information)

juli 13, 2009

Med udgangspunkt i henholdsvis den amerikanske sangerinde Amanda Palmer og det amerikanske band Fleet Foxes har Informations Ralf Christensen skrevet en meget sigende artikel om overgangen på fra Zombie-økonomien i musikbranchen til nye forretningsmodeller. Artiklen vil jeg vende tilbage til lige om lidt. Først vil jeg dog lige kort skitsere de rammer, som artiklens artister manøvrerer rundt indenfor.

Sociale websites = nøglen til fanpleje

Sociale netværk som Twitter, Facebook, Myspace og YouTube har vist sig at være vigtige redskaber i at opbygge og pleje en fanbase. – En udvikling vi helt sikkert vil se mere til i fremtiden.

Det vigtige er i denne sammenhæng for musikere at huske på, at websites som disse (inklusive bandets egen hjemmeside) er til for deres fans skyld, og ikke for artisten/bandets eget ego. Flere og flere kunstnere har efterhånden forstået dette. For eksempel “kvidrer” Imogen Heap (som jeg skrev om for et par dage siden) dagligt med sine fans via mobiltelefonen på sin turné, ligesom hun opfordrer folk til at lægge fotos op på hendes hjemmeside, som fans har taget til hendes koncerter, har bedt fans om hjælp til at designe hendes næste album og meget mere.

Man kan kort og godt sige, at de nye mikro-økonomiske forretningsmodeller, som disse artister introducerer for os for, afspejler en af de vigtigste hovedelementer indenfor oplevelsesøkonomien, nemlig det at det er kunderne (læs: fans), som fuldender produktet. Og meget tyder på, at fans er mere end villige til at betale for musik, når de føler, de har en mere eller mindre direkte relation til kunstneren. Ralf Christensen nævner til eksempel Moby, hvis bedst sælgende sang Shot in the back of the Head har ligget til gratis download i snart et kvartal (som Moby selv skrev i denne mail til bloggeren og musikskribenten Lefsetz). Og jeg har tidligere her på bloggen beskrevet, hvordan NIN’s album Ghosts I-IV var det bedst sælgende i 2008, på trods af at det også kunne hentes lovligt og gratis på nettet.

Nå, men tilbage til artiklen…

Farvel til Zombie-økonomien – the Palmer story

Artiklen beskriver, hvordan Palmer i løbet af sammenlagt 10 timers arbejde på Twitter tjener $19.000. Hun gør dette ved at sidde og snakke med sine fans via Twitter, og lave jokes om fjollede regeringskrav. Så designer hun en t-shirt, mens fans’ne følger med, og sætter denne til salg for $25. Dette indkasserer hun $11.000 på efter to timers arbejde. Et par dage efter sælger hun ud af private ting på en auktion som hun indkasserer $6.000 på på tre timer. Til sidst inviterer hun til gratis koncert for de 200 første og spørger ellers til donationer = $2.000. Dette tager i alt fem timer. Hendes egen opsummering: “Total made this month using Twitter = $ 19,000 Total made from 30,000 record sales = absolutely nothing.”

Dette kræver naturligvis, at man har en dedikeret fanskare, hvilket Palmer blandt andet har opbygget som kunstner under Roadrunner Records (under Warner Music Group), som hun nu prøver at bryde ud af. På denne måde er hun endnu en i rækken af artister (som blandt andet tæller NIN, Radiohead, Prince, Metallica og til dels Madonna), som tager afsæt i tidligere tiders økonomiske og administrative modeller (Zombie-økonomien, som Umair Haque fra managementfirmaet The Havas Media Lab kalder det i en Harvard Business-blog) til fordel for nye og måske mere anakistiske økonomiske strukturer på nettet.

Det nye kuld af ræve

Ralf Christensen nævner også en anden gruppe af artister, nemlig dem, som ikke står på skuldrene af deres tidligere pladeselskab, men som helt fra bunden af har formået at udforske og udnytte de nye digitale muligheder til at opbygge og pleje deres fanbase. Et af disse bands er Fleet Foxes, som har solgt over 200.000 eksemplarer af deres debutalbum med samme navn, og som også var at finde på Arena-scenen på årets Roskilde Festival.

Fleet Foxes sværger til Indie-labels, opfordrer direkte til piratkopiering af deres materiale, og vil ikke i kløerne på noget major label og de restriktioner, det kan medfører. Som Christensen så smukt formulerer det i artiklen: “[…] Fleet Foxes ønsker ikke dollar i bytte for et selskabs stramme styring af deres musik; de tror på kreativ frihed, anderledes former for indtjening, større ejerskab over ens skaberværk og tilbagebetaling til den download-kultur, de kommer fra.”

Er det fremtiden?

Det er min opfattelse, at vi vil til at komme til at høre mange flere af den slags historier fremover. Jeg tror det vil blive sværere og sværere at (op)finde én specifik forretningsmodel, som kan bruges i markedføring af musik. Det vil være kvalitet og kreativitet (både musikalsk og markedføringsmæssigt (i en positiv betydning)), samt det personlige og unikke (som en tæt kontakt til sine fans), som vil have den største betydning. Pakkeløsningernes tid er forbi. De røg da pladebranchen mistede kontrollen over produktions- og distributionsværktøjerne. Heldigvis! Til gengæld tegner musikkens fremtid mere lys og spændende end nogensinde før.

Læs hele Ralf Christensens artikel i Information her.

Kilde: Information d. 11/07/09 – kultur

Reblog this post [with Zemanta]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: