Skip to content

Gæsteskribent: Christian Have – om kontrollen i kulturlivet

juli 1, 2009

Så er det blevet tid til at introducere et nyt spændende tiltag her på bloggen. Som jeg tidligere har antydet, har der været lagt i ovnen til at bloggen henover sommeren ville få fint besøg. Det er derfor med stor glæde, at jeg på denne meget lummervarme første julidag i 2009 kan byde velkommen til den første i en række gæstebloggere, som alle har meget erfaring og indsigt indenfor forskellige områder af kulturen.

Der vil være nye indlæg fra gæsteskribenter ca. hver 14. dag over de næste måneder. – Enten som deciderede gæsteindlæg, eller i form af interviews.

Christian Have

Kilde: christianhaveconsult.dk

Christian Have. Kilde: christianhaveconsult.dk

Den første gæsteskribent jeg har den ære af at introducere er Christian Have. Christian Have er en af Danmarks førende kommunikationsrådgivere indenfor kunst og kulturlivet og ejer af Have PR og Kommunikation. Siden 2006 har Have også været tilknyttet som adjungeret professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Have er desuden en aktiv foredragsholder og kursusleder i både ind- og udland, og besidder flere bestyrelsesposter indenfor kulturlivet.

Have har en baggrund som professionel musiker, og nogle vil måske kunne huske ham som trommeslageren i det legendariske danske band Mabel, der i 1978 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Boom Boom’.

Nogle af de kommunikationsopgaver Have har stået for omfatter Det Europæiske Melodi Grand Prix 2000 i København, Jean Michel Jarres koncert AERO i Nordjylland, Michael Jackson (R.I.P.) i Parken, De Tre Tenorer, Kulturhavn, H.C. Andersen 2005, Copenhagen Internationale Ballet, Beauty and the Beast og mange flere.

Jeg bad Have sige et par ord, om hans syn på politikernes fokus på kontrol og evaluering i form af New Public Management i kulturlivet.

Så hermed overlader jeg pennen til Christian Have…

Tjek om musikken er god …

”En gris bliver ikke federe af at blive vejet”. Det var den tidligere radikale leder Marianne Jelveds faste svar, hver gang Anders Fogh, Lars Løkke, Thor Pedersen eller en anden minister fra de forløbne års regeringer indførte nye og som regel altid mere rigide standarder for evaluering og kontrol af medarbejdere og arbejdsgange i den offentlige sektor. Underforstået: man forbedrer ikke kvaliteten af det produkt, den offentlige sektor leverer, ved hele tiden at kontrollere, om medarbejderne nu gør deres arbejde ordentligt og overholder reglerne. Det er kun skrankepaver og bureaukrater fra Kafkas fortællinger, der tror at den slags motiverer medarbejdere til at udføre et ordentligt stykke arbejde. Alle andre ved jo godt, at når man først beder ansatte om at arbejde som maskiner, så bliver arbejdet også derefter. Engagementet forsvinder. Den personlige stillingtagen forsvinder. Gnisten slukkes. Automatpiloten tager over. Passionen for at udføre et godt job er væk.

Ting skal nogle gange evalueres. Klart nok. Det er nødvendigt for at forbedre sig og hæve kvalitetsniveauet. Det handler om at kaste et kritisk blik på sig selv, og det har alle som bekendt godt af. Men det har taget overhånd. Evaluering og kontrol er blevet en ideologi i sig selv, og begge sider i folketingssalen må tage ansvar for, at det er gået sådan.

Det store problem er i sagens natur, at kontrolmekanismer, regelrethed og standardprocedurer står i dyb modsætning til det, danske økonomi skal leve af i fremtiden. Nemlig kreativitet og nytænkning. Vores uddannelsesinstitutioner burde være et mangefold af nyskabende forsknings- og undervisningsmiljøer, der tør vende tingene på hovedet og forfølge de mest vanvittige og usikre ideer.

Derfor er det dybt problematisk, at en britisk undersøgelse sidste år afslørede, at Danmark ligger næsten i bund i Europa, når det det drejer sig om blandt andet forskningsfrihed. Forskernes frihed til at kunne vælge metode og afprøve nye perspektiver og skæve vinkler er altafgørende parametre for vores økonomis velbefindende. Vi skal passe på med, at det ikke er den gammeldags købmandsregning, der sætter dagsordenen. Politikerne har en tendens til at holde områder som forskning og kulturliv i strammere og strammere tøjler for at sikre sig, at de mange støttekroner ikke bliver ødslet væk. Det er på sin vis forståeligt. Men hvis man ikke tør lade midlerne tilflyde det nye og uprøvede, det der måske kan vise sig at være en fiasko, så mangler man en grundlæggende forståelse for den økonomiske dynamik, der karakteriserer verden af i dag.

For mig at se er det ødelæggende at alle er så bange for at begå fejl. Der begås i dag alt for få fejl i de danske virksomheder, i det danske kulturliv og på de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner!

Frem med rædselskabinettet

Set fra den herskende kontrol- og evalueringskulturs synspunkt er det glædeligt, for det er netop hensigten med den stramme styring: At standardisere enhver foretagsomhed, således at fejlprocenten nærmer sig nul. Men set gennem kreativitetens briller er en sådan fremgangsmåde dybt problematisk. For her er fejl udtryk for, at man tør tage en chance og gøre tingene anderledes, ja at man har et anarkistisk gen og tør bryde med standardprocedurerne. Vi kan ende med at få det særdeles svært i fremtidens samfund, hvis vi ikke tør fejle. Fejl vil nemlig være en helt naturlig bestanddel af den omfattende idégenerering, som er ved at udvikle sig til samfundets økonomiske drivkraft. Ud af så og så mange ideer vil der i sagens natur være så og så mange fejlskud. Hos B&O har man et slags ”rædselskabinet”, som er en samling af alle de produkter, der aldrig fandt vej til produktion. De er ganske enkelt fejlskud, hvis man betragter dem isoleret set. Men set i et større perspektiv er de særdeles vigtige fejlskud, skridt på vejen til de produkter, der ikke alene blev til noget, men blev store succeser!

For kunst og kultur i særdeleshed er tendensen til stram styring uheldig. Kunsten lever af nye tanker og vovemod. Tænk hvis et stykke musik kun kunne blive betragtet som godt, hvis det var fremstillet i overensstemmelse med et statsligt defineret kodeks for, hvordan man fremstiller musik … Ja det lyder som Nazityskland eller den gamle østblok. Det er det selvfølgelig ikke, men vores politikere skal virkelig passe på med ikke at ville styre alt fra regeringskontorerne. Selvstyre, pluralisme og modet til at gå nye veje er jo frem for alt det, der definerer demokratiske samfund. De grundprincipper må vi ikke kaste over bord for at spare nogle kroner hist og her.

Hvis vi mener det alvorligt, at Danmark skal være førende inden for oplevelsesøkonomi og kreativ økonomi generelt, så er det nødvendigt, at vi satser massivt på uddannelse og forskning inden for disse områder. Det kræver blandt andet, at vi helt ned til grundskolen prioriterer tværfaglighed og innovation, forstået som evnen til at tænke nyt og tænke på tværs af etablerede faglige skel. Udviklingen af kreative kompetencer skal have plads på skoleskemaet på lige fod med klassiske discipliner som matematik og historie. Det siger sig selv, at en stærk faglighed er vigtig. Vores børn skal kunne læse, skrive og regne. Men set i et fremtidigt økonomisk perspektiv er en stærk tværfaglighed mindst lige så vigtig.

Van Gogh som stakitmaler

Vi kan ikke leve af en god placering inden for f.eks. regnefærdigheder i PISA-undersøgelserne. Men vi kan leve af at opfinde og sælge nye læringsmetoder, uddannelsesformer, nye modeller til organisering og produktion af velfærd, nye løsninger inden for teknologi, miljø og fattigdomsbekæmpelse, nye former for oplevelser og åndelig stimulans. Set i det lys er det både påfaldende og deprimerende, at flere politiske partier sidste år indledte en klapjagt på kunstneres brug af muligheden for at modtage supplerende dagpenge. Mange kunstnere arbejder freelance eller er ansat i tidsbegrænsede projektansættelser. Henrik Pedersen, formand for Dansk Skuespillerforbund, har f. eks. påpeget, at der kun findes omkring 100 helårsstillinger for skuespillere i Danmark. Resten må klare sig igennem med deltidsansættelser og supplerende dagpenge. At slå til lyd for, at deltidsansatte kunstnere bør finde et job inden for en anden branche er mangel på visionært udsyn og manglende sans for at bruge kunstens kreative energi til noget konstruktivt. Tænk hvis man i Holland havde sat van Gogh til at male stakitter. Den slags tiltag giver absolut ingen mening i oplevelsesøkonomiens tidsalder.

Så hvad skal man gøre? Ja i virkeligheden er der jo kun en ting at gøre. Nemlig at fortsætte med at lade de nye ideer blomstre. Det er den bedste måde at bevise, at evnen til at tænke nyt og kreativt ikke lader sig kue.

Af Christian Have. Juni 2009


Reblog this post [with Zemanta]
3 kommentarer leave one →
  1. juli 1, 2009 10:19 pm

    Rigtig godt blog indlæg, og jeg må jo bare nikke bekræftende til alt der bliver nævnt, deler synspunkterne fuldstændigt!

    Desværre skal der jo meget mere til end et blog indlæg for at ændre på nogle af problemstillingerne 😦

  2. juli 2, 2009 12:56 am

    Hej Lars.

    Tak for det (også på vejne af Christian Have :))

    Jeg deler din frustration. Der kan synes langt fra et blogindlæg til ændringer på “Borgen”. Selvom min blog kun er en lille brik i et stort medielandskab, ser jeg dog ikke blogindlæg som uvæsenlige. I dag synes jeg faktisk ofte, at blogs har mere dybdegående og relevante emner at byde på, end mange af de etablerede medier. I fremtiden tror jeg at seriøse blogs vil kunne bidrage ligeså meget som talerør for kulturen, som aviser gør i dag – hvis dette da i virkeligheden ikke allerede er tilfældet.

    Det handler for mig om at sprede budskabet og gøre opmærksom på problemstillinger indenfor kunst- og kulturlivet – og mit udgangspunkt for disse diskussioner er så populærmusikkens forhold, men det kunne ligeså godt være et andet område indenfor kulturen. Mit hjerte banker bare nu engang for musikken.
    Mit håb er, at hvis vi er nok, der råber højt nok i kor, så vil det også kunne høres “højere oppe” i hierakiet, til dem som tager beslutningerne.

    Så hermed også en opfordring til at sprede ordet (i form af links til artikler på diverse fora, sociale websites osv.), når man støder på gode artikler om kulturlivet fra bloggere rundt omkring. Der er mange seriøse fornuftige bloggere, som har noget på hjerte. Tjek for eksempel http://musikblogs.dk

    Som nævnt i indlægget har jeg inviteret flere prominente personer fra kulturlivet til at give deres besyv med her på bloggen. Mit håb er, at ved at samle en række artikler fra disse, at kunne give et godt billede af problemstillingerne i kulturlivet i dag, fra personer der rent faktisk har disse problemstillinger tæt inde på livet hver dag i forbindelse med deres jobs.

    Og så vil jeg i hvert fald gøre mit til, at råbe så højt som muligt =)

Trackbacks

  1. Gæsteskribent: Morten Bay – Convenience is king « DocNoiz

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: