Skip to content

Interview: MusiknØrd.dk

juni 30, 2009

musiknørd.dk logoI går d. 29. juni 2009 gik Danmarks nye musiksite for musiknørder musiknørd.dk i luften. Jeg har haft den ære, at få lov at være beta-tester af sitet, og jeg må sige, at jeg virkelig synes at folkene bag, har gjort et godt stykke arbejde, og der er virkelig blevet knoklet på højtryk i den sidste tid op til lanceringen.

Jeg har i den forbindelse stillet Bo Blaksteen, som er en af de tre ildsjæle bag sitet, en række spørgsmål om baggrunden for sitet, blandt andet om hvad vi kan forvente at finde på sitet, og hvor det hele gerne skulle bære henad:

Hvordan opstod idéen til MusiknØrd?
Vi er jo først og fremmest selv en del af målgruppen. Vi kan til stadighed opleve at stå ved en scenekant og dybt imponeret spekulere over, hvordan musikere vi ser op til skaber den musik, der strømmer ud fra scenen. Hvilke teknikker bruger de? Hvilket udstyr? Hvilke overvejelser ligger bag? Det er den nysgerrighed, der har været omdrejningspunktet i projektet. Vi har som professionelle musikere og undervisere været så heldige at få et indblik i denne verden, og ønsker med Musiknørd at skabe et sted, hvor man både som etableret kunstner kan dele og diskutere sin viden, og som begynder og let øvet kan lære af den.
Hvem står bag MusiknØrd.dk?
Musiknørd.dk består af Jonas Jarlkov, Søren Krabbe og Bo Blaksteen. Jonas og Bo står for det musikalske og visuelle indhold på sitet, imens Søren står for det tekniske. Men generelt blander vi os en del i hinandens arbejde, og hygger os meget med for eksempel at tage på bootcamps i en hytte i Sverige for virkelig at nørde igennem med sitet.
Hvor længe har I arbejdet med sitet?
Vi købte domænet i oktober 2008, men begyndte allerede at brainstorme målrettet på projektet i løbet af sommeren 2008. Så man kan sige, at det har været relativt lang tid undervejs, men vi har også skulle lære en masse fra bunden og derfor hele tiden sat nye standarder for os selv. Derfor er det ikke få både små og store beslutninger, der er blevet taget igen og igen.
Hvad er Jeres overordnede vision for sitet?mn jonas jarlkov bag kedlerne
Vi ønsker at skabe et community for musikere og musikinteresserede med fokus på vidensudveksling fra musiknørd til musiknørd. Desuden har vi en forhåbning om på sigt at blive et slags online opslagsværk og bibliotek for viden om musik og musikrelaterede emner. Ikke kun for garvede musikere, men også for begyndere, der gerne vil igang med at spille musik, men som ikke rigtig ved, hvor de skal starte.

Hvorfor skal man gå ind på MusiknØrd.dk? – Der findes jo allerede masser af musiker-sites på nettet!
Vi anser selv musiknørd for at være en slags internettets DR2. Vi tager os tid og forsøger at gå i dybden for at vise, hvad der rør sig bag facaden i musikverdenen, hvad der foregår i øvelokalerne, hvad der egentlig sker i studiet osv. Vores plan er ikke at udkonkurrere allerede eksisterende sites. Men vi håber at blive et værdigt supplement med vores mere alternative, dybdegående og nørdede vinkel.

Vil sitets indhold altid være gratis for brugerne?
Det er planen.

Vil man kunne forvente reklamer på sitet?mn studiepic
Vi har endnu ikke taget stilling til, hvordan sitet på sigt skal finansieres. Men foreløbig blir det drevet på utrolige mængder af rugbrød og kaffe.

Fremtiden? Hvor ser I Jeres site om 1 år? Og om 5 år?
Vi håber virkelig, at brugerne vil tage sitet til sig og gøre det til deres. Vi har selvfølgelig allerede en masse planer og gode idéer til videreudviklingen, men håber også at få hjælp af brugerne for eksempel i form af gode råd, kritik og aktive diskussioner på sitets fora. Det tegner i øvrigt rigtig godt, da vi allerede indenfor det første døgn har fået mange interessante henvendelser fra sitets første brugere.

Har I andet I gerne vil tilføje?
Ja… Skynd dig ind på sitet og opret din helt egen musiknørdprofil!

Jeg anbefaler selvfølgelig, at man følger Blaksteens sidste opfordring til at oprette en profil på Musiknørd.dk, så man kan være med til at bidrage til et fantastisk godt og seriøst nyt dansk initiativ til gavn for musikere i Danmark. Så hermed er opfordringen givet videre.
Herunder kan I se eller gense promotionvideoen for sitet. Men jeg anbefaler naturligvis, at I besøger sitet i stedet for.
Reblog this post [with Zemanta]
No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: