Skip to content

Google Wave – alt-i-ét løsningen, som slår alt vi tidligere har set!

maj 30, 2009

Google_Wave_logoSnart vil internettet og den måde vi er vandt til at kommunikere på blive forandret radikalt. Det vil ske når Google senere i år lancerer Google Wave. Google Wave er en revolutionerende ny platform som kombinerer email, p2p-netværk, instant messaging, forum-tråde,  sociale netværk som Facebook og Twitter, billedbehandling, Google Docs, Google Maps, blogs, Wikipedia, spil, video, musik og meget mere i det samme browservindue, og samler det i såkaldte waves. Disse waves kan flere personer arbejde i på samme tid, og redigere på samme tid – i realtime!

Google Wave giver hidtil uanede muligheder for kommunikation og samarbejde og vi skal alle meget snart til at vænne os til nye måder at interagere med hinanden på. For eksempel kan Wave også udføre stavekontrol (der tager hensyn til konteksten ordet står i) og oversætte on-the-fly! Mulighederne er praktisk talt uendelige.

Og dette er kun begyndelsen. Google har nemlig valgt at alt er til rådighed som open-source og udbyder forskellige API’s så alle kan lave sine egne applikationer til Google Wave og hjælpe til med at udvide mulighederne med denne banebrydende nye teknologi.

Google Wave kan naturligvis også bruges på mobile platforme som iPhones og Googles egen Android platform, som snart vil blive implementeret i både nye mobiltelefoner og netbooks.

Et tænkt eksempel fra en studerendeGoogle_Wave_inbox_chess

For bedre at give et konkret billede af mulighederne vil jeg nu prøve at komme med et eksempel, som jeg som musikvidenskabsstuderende på universitetet ville kunne relatere til min hverdag:

Jeg sidder til en forelæsning og tager noter på min bærbare, som er online – naturligvis. I Google Wave er mine medstuderende også online. Men lad os forestille os, at det drejer sig om en gruppe på i alt fire personer (som i min sidste læsegruppe), som skulle sidde og skrive en opgave indenfor et specifikt emne. Vi ville så kunne sidde og tage noter i det samme dokument og rette i det de andre har skrevet realtime. Underviseren kunne nævne et eller andet om Beethoven, og jeg kunne have glemt hvilken klassisk periode han hørte til i – og lige gå på Wikipedia og finde den oplysning og add’e det til noterne. En anden ville måske finde en mp3 eller midi fil af en symfoni og tilføje den til sammen wave. En tredje ville finde et dokumentarprogram om ham i form af video og tilføje det. Og den fjerde ville måske downloade underviserens powerpoints og indsætte de mest relevante for sammenhængen. Underviseren kunne feede noderne til symfonien og indsætte dem hos alle elever. Lad os sige, at den ene i vores gruppe har dansk som sekundært men måske foretrækker at få noterne oversat til sit hovedsprog portugisk. Dette er ikke noget problem med Google Wave. De noter som denne person tager på portugisisk vil automatisk blive oversat til dansk på de andre tre i læsegruppens skærme – igen naturligvis i realtime! Denne samlede wave kunne man udveksle med andre læsegrupper, så man kunne holde hinanden opdateret.

Når vi så sidder og skal skrive eksamensopgave kan vi arbejde på det samme dokument i realtime og komme med rettelser til hinanden. Man vil til enhver tid kunne gå tilbage og se hvem der er kommet med hvilke rettelser.

Som skriftlige gruppeeksamener er nu (i hvert fald på mit studie), så skal der i hver skriftlig rapport stå angivet hvem, der har skrevet hvad. Dette er for at censor og lærer kan give individuelle bedømmelser af hver enkelt elev. I praksis er dette noget være bureaukratisk nonsens. Idéen med at skrive i grupper er jo netop, at man kan sparre med hinanden og komme med fælles input og når frem til fælles resultater. Det kollektive intellekt er nu engang stærkere end det enkelte. Det er jo derfor Wikipedia fungerer så godt. En lærer eller en censor ville med Google Waves have mulighed for at gå tilbage og se præcis hvilken elev, der har bidraget med hvad skriftligt. – Også hvis de er kommet med rettelser i de andre har skrevet.

Det er dog klart, at det som skabes i en gruppe i plenum ikke kan komme med. Kun det, som bliver skrevet ned kan ses, hvorfor jeg stadig synes det er problematisk med individuel karaktergivning i gruppeeksamener. – Men det er en ekskurs vi ikke skal begive os længere ud af i denne sammenhæng.

Jeg kunne også sidde i S-toget og blogge fra min iPhone (hvis jeg havde sådan en). Nogle ville måske lave en kommentar til dette, og jeg kunne svare dem med det samme. Men jeg behøvede ikke at sidde og vente på at de trykkede enter for at se hvad de skrev (som vi for eksempel kender det fra msn-messenger). Jeg ville kunne følge med i hvad de skrev i realtime og svare med det samme, så det ville ligne mere en mundtlig konversation. Der vil altså ikke være forskel på chat, emails og dokumenter længere. Og alle former for medier kan integreres og redigeres on-the-fly.

Nye muligheder for musikere og musikken

For musikere åbner Google Wave op for, at de kan blogge i realtime med deres fans. Og de kan opdatere flere forskellige sider, som f.eks. Facebook, Myspace, YouTube, Twitter, eget website, blog på en og samme tid, hvis de har ændringer til for eksempel deres tour- og/eller koncertkalender – fra deres telefon i tour-bussen.

Musikfans kan kommunikere med musikere og andre fans på helt nye måder og dele musik, billeder og video’er fra koncerter (mens koncerten stadig er igang), blogge og så videre. Man kunne også sagtens forestille sig applikationer for internetradiostationer eller sites som Last.fm integreret i waves. Deling af alt indhold vil påtage sig helt nye dimensioner, og helt sikkert sætte endnu flere grå hår i hovedet på pladeselskaberne og interesseorganisationer som IFPI, RIAA og så videre.

Oversættelsesfunktionen (nok det tætteste vi endnu er kommet på en Babelfish til øret) vil gøre det nemt kommunikere og endda chatte med fans overalt i verden, selvom man ikke kan deres sprog. Praktisk hvis man som dansk band for eksempel har en stor fanbase i Østen. Mulighederne er, som nævnt, nærmest uendelige.

Dette var kun nogle få eksempler på mulighederne med Google Waves, og som sagt, så er det næsten umuligt at gætte, hvad der vil dukke op af applikationer til dette nye interface. Jeg kan anbefale at se nedenstående video fra Google I/O 2009, som blev offentliggjort i forgårs. Den varer 1½ time, men er utroligt spændende.

Reblog this post [with Zemanta]
7 kommentarer leave one →
  1. maj 30, 2009 9:55 pm

    Uden at have set videoen, så lyder eksemplet som noget der allerede nu kunne klares med Google Docs (på nær simultantolkningen). Jeg har flere gange siddet og lagt skema sammen med mine kolleger via et delt regneark i Google Docs – og det er smart, og lidt af en otherworldly oplevelse første gang man prøver det.

  2. maj 30, 2009 10:05 pm

    Hej David.

    Ja, det har du også helt ret i. Men Google Docs er kun en lille brøkdel af hvad der ellers er af muligheder. Jeg kan kun anbefale at se video’en når du får tid – den er lidt lang, men den giver et godt billede af, hvad der reelt er muligt.

  3. Stig Brandt permalink
    juni 1, 2009 8:34 pm

    Der er ingen tvivl, om der er der er kæmpe perspektiver i dette løsnings framework fra GOogle, både for studerende, men også for virksomhederm deres partnere, kunder og leverandører.

    Der vil være store besparelses potentialer og effektiviserings gevinster

  4. juni 6, 2009 3:48 pm

    Nu har jeg fået set videoen, og udover alle de fede eksempler de fremviser, bed jeg især mærke i, at der er tale en ny kommunikationsform frem for bare et nyt program eller webside. Det hele foregår under open-source, og man kan således sagtens forestille sig “Wave” uden “Google”. Alle kan bruge “Wave”-formen, ligesom det er tilfældet med “Email”. Nu mangler vi bare at MI kommer op på beatet og får et trådløst netværk. 🙂

  5. juni 13, 2009 10:51 pm

    Haha sidstnævnte tror jeg ikke du skal regne med sker foreløbigt Nikolaj 🙂 Men du har helt ret i det med kommunikationsformen. Og når alle snart sidder med 3G (og 4G) telefoner og indbygget WWAN i alle notebooks, ja så tror jeg bestemt også at vores kommunikation vil tage nye former.

  6. oktober 17, 2009 11:39 pm

    Hej, Er der nogen her har en invitation til at dele? Det ville være meget værdsat! Tak!

Trackbacks

  1. Google Wave vil ændre den måde vi kommunikerer på online – lige om lidt « Social Media & Marketing Karma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: