Skip to content

Regeringen: De kreative fag i folkeskolen skal styrkes

marts 16, 2009

I en pressemeddelse fra undervisningministeriet har man fra i fredags kunne læse, at regeringen har iværksat en handlingsplan for at styrke de kreative fag i folkeskolen. Målet er at forbedre elevernes praktiske, musiske og kunstneriske færdigheder. Det er nye og overraskende positive toner fra regeringen, der ellers har gjort hvad de kunne for at nedprioritere de kreative fag på uddannelsesinstitutioner generelt. Har de mon omsider set lyset?

En del kunne faktisk godt tyde på det. Det første der slår en er retorikken i pressemeddelelsen. Tidligere når undervisningsminister Bertel Haarder (V) har udtalt sig om bl.a. de musiske fag i folkeskolen, har argumentation for at de skulle styrkes været, at de kunne være med til at styrke indlæringen i fag som matematik og dansk. Musik blev altså reduceret til en slags hjælpefag, hvis eksistens kun kunne retfærdiggøres, hvis det var med til at styrke de boglige (læs: vigtigere) fag. I dag er tonen fra Haarder en lidt anden:

“Vi har allerede styrket de boglige fag. Nu er turen kommet til de praktiske, musiske og kunstneriske fag, som er mindst lige så vigtige. Det er dannelsesfag, der udvikler elevernes kulturelle forståelse, motoriske evner og øje for detaljen. De lægger op til, at eleverne bruger alle sanser, og de bør støttes og udvikles som en selvfølgelig og vigtig del af alle børn og unges læringsforløb”.

Det positive nye er, at Haarder nu betegner de kreative fag som “mindst lige så vigtige”, og altså på et mere ligeværdigt niveau, med de boglige.

Kulturminister Carina Christensen giver udtryk for en lignende indsigt:

“Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har som fælles målsætning at give elever i folkeskolen en stærk uddannelse, flere kulturelle oplevelser, flere praktiske, musiske og kunstneriske kompetencer og dermed en rigere skolegang”.

Det er dejligt at se, at regeringen nu langt om længe har fået øjnene op for værdien i de kreative i sig selv, og ikke bare som hjælpefag til de boglige.

071130_bertel_chris_johannesskolenCoach Chris MacDonald har allerede vist hvad sund kost og motion kan gøre for gymnasieelevers humør og koncentrationsevner. Og selvom det ikke er endeligt videnskabeligt bevist, at musik hjælper på indlæringen i andre fag, så er der dog mange undersøgelser, der peger i den retning.

Jeg er personligt ikke i tvivl om, at jo mere man stimulerer alle ens sanser og evner både kropsligt og mentalt, jo bedre bliver man også til at tage ny viden til sig. Jo mere man kan associere en bestemt information med – kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt – jo større sandsynlighed er der også for, at man husker den. Så for mig at se, hænger det hele sammen; musik kan være gavnligt for dansk, ligesom dansk kan være gavnligt for musik. Dette er da kun en positiv sideeffekt, men bør ikke være grundlaget for de kreative og praktiske fags eksistens og prioritering på undervisningsinstitutionerne.

Karakterræset

En essentiel del af handlingsplanen er, at de kreative fag bliver prøvefag. Dvs. at hvis man vælger f.eks. musik eller det nye fag “håndværk og design” som valgfag i 8. og 9. klasse skal man op til en afsluttende eksamen i faget, indtil videre på et forsøgsbasis som løber fra 2009-2011.

Dette kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, da den nuværende borgerlige regering om nogen har arbejdet hårdt for, at alt skal effektiviseres og kunne måles og vejes på uddannelsesinstitutionerne – lige fra folkeskolerne til universiteterne. Så en afsluttende eksamen i f.eks. faget musik, er nok det, der skal til førend faget – i hvert fald af regeringen – kan blåstemples og opfattes på lige linje med f.eks. dansk.

Men indførslen af eksamener i valgfagene er måske i grunden fin nok. Det vil kunne give de elever, som er mere kreative og praktiske anlagt noget andet at stile imod, og måske en større chance for at gå op og få topkarakterer.

Desuden vil der være et øget fokus på synliggøre elevernes arbejde. En ny ordning skal således “præmiere” eksempelvis elevudstillinger og elevkoncerter. Hvad der helt bestemt skal ligges i ordet “præmiere” er dog uklart – hvem eller hvad skal præmieres? Eleverne – som i en konkurrence, eller uddannelsesinstitutionen – i form af en pose penge?

Under alle omstændigheder, så er det vigtigt at overveje fordele og ulemper ved f.eks. at gøre musik til en konkurrence (hvis det er det, der er tale om), og hvilke konsekvenser der kan være ved den differentiering, der kan opstå blandt eleverne. Indenfor musik – ligesom indenfor alle mulige andre fag – er der selvfølgelig forskel på børn og voksnes evner, men musik rummer også unikke muligheder for styrkelse af det sociale samværd – f.eks. i form af sammenspil, og integrationen med teaterforestillinger osv. Konkurrencer indenfor musik kunne gå hen og blive endnu et udskillelsesløb. Omvendt, så kan konkurrencer også være stimulerende for de børn, som viser særligt talent indenfor musikken, og som derfor har noget at stile imod. Men man bør overveje om ikke konkurrencer hører sig mere til i musikskole-regi end i folkeskolen.

Nye udfordringer til undervisningen

Til handlingsplanen hører også nye lærerplaner, som skal styrke indholdet af undervisningen i de praktiske og musiske fag. Man kunne også snildt forestille sig, at eksamenen i valgfaget musik, vil stille større krav til underviseren.

Derfor er det positivt at se, at man vil undersøge muligheden for, at uddannelse og efteruddannelse af musiklærere til folkeskolen kan ske i samarbejde med musikkonservatorierne, samt at konservatorieuddannede lærere kan undervise i folkeskolen. Man må dog undre sig over, hvorfor kandidater, som er uddannede fra universiteternes Musikvidenskab ikke er medtaget i disse overvejelser, da disse allerede er kvalificerede til at undervise i gymnasieskolerne.

Samarbejdet med konservatorierne ser jeg dog i udgangspunktet som positivt, og jeg kan sagtens se en positiv afsmitning begge veje mellem folkeskolelærerne og de konservatorieuddannede undervisere. Man bør måske overveje om de konservatorieuddannede undervisere har en pædagogisk nok ballast til at kunne undervise eksempelvis en 4. klasse med adfærdsvanskelige børn og differentieret undervisning, men det muligvis noget samarbejdet med folkeskolelærerne kan være med til at sikre.

Ud af 9. klasse – og hvad så?

Når man så er kommet ud af 9. klasse med musik som valgfag – hvad så? Hvor skal man gå hen for fortsat at udvikle disse evner? Der er selvfølgelig gymnasiet, men hvad hvis man ikke er særlig boglig og har det rigtigt skidt med eksempelvis matematik eller dansk? Man kunne tage et år på efterskole, men hvad så derefter? Her begynder korthuset at brase sammen, for der er simpelthen for få undervisningstilbud. Og de få der var, har regeringen lukket.

Tidligere kunne man tage “Den fri ungdomsuddannelse”, som var en unik mulighed for at sammensætte sin egen kreative uddannelse. Problemet med “Den fri” var, at den var svær at bruge senere, hvis man f.eks. ville ind på universitetet eller en anden videregående uddannelse. Men nu er et blåt stempel i røven, hvor der står “Kandidat” jo ingen garanti for noget som helst – ej heller job. Og man må spørge sig selv hvilket samfund vi ville have, hvis vi alle bare kom ud fra universiteterne, som biler på samlebånd. Al respekt for universiteterne, som langt hen ad vej gør et godt stykke arbejde (jeg er selv på vej igennem “fabrikken”). Der er bare så mange andre veje at tage her i livet, og jeg synes det er synd, at der ikke er flere tilbud til dem, som er mere kreative anlagt.

Jeg har snakket med flere musikundervisere, som heller ikke var fuldt ud begejstret for de elever de modtog gennem den fri ungdomsuddannelse. – Et af de største kritikpunkter var, at mange af dem manglede motivation – måske et udslag af, at de havde valgt “Den fri” da de ellers ikke vidste, hvad de skulle, og ikke var blevet nok stimuleret gennem folkeskolen indenfor de områder de var stærke i, og derfor var gået hen og blevet skoletrætte? Desuden er det mit indtryk, at “Den fri” manglede struktur og måske en tættere tilknytning til og opfølgning fra vejledere.

Men i stedet for så bare at tage denne mulighed fra de unge ved at lukke uddannelsen, burde man måske se på nogle af de mange positive muligheder, der var i uddannelsen, og så forsøge at skabe noget mere struktur og fremadrettethed mod f.eks. konservatorier, kunstakademier osv., så der stadig var et tilbud for “de kreative” også efter folkeskolen. Som det er i øjeblikket er der kun MGK, som ikke er SU-berettiget, og som desuden kun varetager musik-delen, som jo bare er en af de mange kreative felter. Læg hertil, at mange af de uddannelsessteder, som modtog elever fra “Den fri”, udover at miste indtægt disse elever genererede og har fået skåret i støtte fra staten. Alt dette har været med til at skabe ringere vækst- og uddannelsesvilkår for de kreative miljøer i Danmark.

Man må derfor håbe på, at regeringen har planer for at deres investering i folkeskoleelevernes praktiske og kreative færdigheder også har en mulighed for at blive fulgt til dørs.

Kilde: Undervisningsministeriet

Reblog this post [with Zemanta]
One Comment leave one →
  1. marts 17, 2009 10:28 pm

    De borgerligt-konservative fronter har aldrig haft interesse i at give liv til og pusterum til de kulturelle, åndelige enklaver. Det har for det meste altid været set som en ren, rå forretningsbastion fra deres side af.
    Det signal de sender nu falder derfor både dårligt i hak med deres politiske identitet OG praksis. Men der er så meget bras man har hørt fra VK, om at nu skulle der styrkes indenfor ditten og datten, når de i alle årene de har regeret har kæmpet for netop det modsatte.
    Minuttyranniet i det offentlige og klimatruslerne er nok de mest befængte områder, hvad det angår.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: