Skip to content

One man bands – en undervurderet profession

marts 4, 2009

Når man nævner one-man-bands, så får de fleste sådan et lille sarkastisk smil på læben og i øjnene kan man – hvis man kigger dybt nok – se billedet af en af landevejenes farende svende med tambourstokken med ølkapsler i den ene hånd (og hatten i den anden), stortrommen spændt på ryggen, bækkener mellem knæene og en mundharpe på stativ om halsen. Og al respekt til disse rejsende troubadourer. Havde det ikke været for dem, havde jeg måske ikke kunne skrive dette indlæg, og dermed heller ikke fået chancen for at præsentere nogle af nutidens troubadourer og one-man-bands. Og jeg har til lejligheden valgt tre ud af slagsen, som på hver sin måde bærer den stolte tradition videre.

Den første jeg vil præsentere er hollandske Reyn Ouwehand. Reyn startede sin tidligere karriere i en alder af 15 år med at komponere musik for System 3 til Commodore 64- og Amiga-spil. I dag arbejder Reyn som multiinstrumentalist, producer, arrangerør og programmør for flere internationale topnavne og også med film soundtracks. Senest er han begyndt at opbygge sit drømmestudie i en kirke nær Amsterdam.

I klippet vi skal se her, laver han et remix af Björk‘s ‘All is full of love’. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i mange år har været en stor Björk-fan, så det var dejligt at se en kreativ fortolkning af et af mine ynglings-Björk numre. Kig med her:

Den næste kunstner er amerikaneren Matt Mahaffey, også kendt som Self. Matt er også multi-instrumentalist, producer og studietekniker. Som 11 årig spillede han trommer i Dolly Parton’s forlystelsespark Dollywood. Matt har bl.a. arbejdet eller spillet sammen med Pink, Beck, Tenacious D og Beyonce, og lavet musik til filmene Shrek og Shrek 2.

I klippet vi skal se giver han den gas med et AC/DC-cover af nummeret ‘Back in Black’. Enjoy:

Den sidste kunstner jeg vil præsentere er nordmanden Lasse Gjertsen. Lasse er måske i virkeligheden mere video-kunstner end han er one-man-band. Men jeg synes, han alligevel fortjener en plads i dette indlæg, da han hverken kan spille tromme eller klaver. Alligevel har han formået at video-redigere sig ud af de manglende færdigheder på instrumenter, og er alligevel endt op med et særdeles musikalsk resultat, der både swinger, og er underholdende at se på. Han har spillet en tone eller akkord ad gangen på klaveret, og slået et slag på trommerne ad gangen, og derefter klippet det sammen til musik. Kig med her:

Reblog this post [with Zemanta]
2 kommentarer leave one →
  1. Brian Ravnholt Jepsen permalink
    marts 6, 2009 2:55 am

    Andre fine one man bands:
    ‘Ariel Pink’s Haunted Graffiti’
    ‘Trin Tran’

Trackbacks

  1. Solo((radio))koncert med Imogen Heap « Jan Sørensen’s Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: