Skip to content

Youtube åbner op for Creative Commons og downloads

februar 13, 2009

Igår kunne man på Youtube’s officielle blog læse, at sitet nu åbner op for brugen af Creative Commons licenser og muligheden for downloads.

Brugen af Creative Commons licenser vil på sigt kunne betyde væsentligt forbedrede muligheder for kunstnere og pladeselskaber, som er interesseret i at fans deler eller bruger musikken i egne videoprojekter, for på den måde at skabe så meget interesse og opmærksomhed om musikken som muligt.  En Creative Commons løsning vil samtidig kunne imødekomme mange brugeres og fans ønske om at kunne bruge musikken kreativt. Helt præcist hvilke rettigheder, der er knyttet til den enkelte video afhænger dog af hvilken type CC-licens video’en og musikken er registreret under.

Muligheden for downloads vil betyde, at man for det første ikke er afhængig af en internetforbindelse for at se en video fra Youtube. – Særligt praktisk hvis man er meget på farten. Samtidig kan ophavsrettighedshaverne vælge, om der skal betales et beløb for at downloade en video. Beløbet kan ophavsrettighedshaverne selv fastsætte.

I første gang er forsøget med de nye tiltag dog på testbasis, og et pilotprojekt for nogle få udvalgte af Youtube’s partnere, som bl.a. inkluderer UCLA, UC Berkeley og Stanford. Her er idéen bl.a., at undervisere på universiteterne vil kunne dele forelæsninger til et evigt voksende publikum, og elever eller undervisere, der vil vise disse video’er i auditorier med begrænset eller ingen internetadgang, har mulighed for dette. Men enkelte partnere deltager også i forsøget for at se, om det vil kunne skabe øget indkomst. Hvis man har interesse i at deltage i pilottesten, så er det dog muligt, ved at registrere sig her.

Jeg har i et tidligere indlæg kritiseret Youtube for at mute ophavsretsbeskyttet musik i video’er. Kritikken især på, at det ikke nødvendigvis var i up-coming kunstneres interesse, da de har særligt brug for opmærksomheden. Jeg påpegede samtidig, at en Creative Commons løsning ville være en mulighed. Så det er dejligt at se, at udviklingen nu går i den retning.

En del brugere på Youtube kritiserer forslaget. Kritikken går især på betalingsdelingen for downloads på baggrund af, at det allerede er muligt at downloade gratis software, som kan rippe video’er fra Youtube til harddisken.

Jeg tror dog på, at det alligevel godt kan vise sig at fungere. Og en symbolsk betaling for en download af en video kan ses som en pendant til f.eks. udgivelsen af  Nine Inch Nails’ “Ghosts I-IV”, som på trods af, at albummet kunne hentes gratis på nettet, alligevel blev det bedst sælgende album i 2008. Det er mit indtryk, at mange musikfans gerne vil betale for musikken på nettet, især hvis det er lige så nemt, som at hente en fil via en af de mange “ulovlige” fildelingssites og de samtidig får følelsen af, at støtte kunstnerne direkte, i stedet for alle mulige mellemled.

Jeg hilser forsøget velkommen, da det efter min mening er et mere realistisk og fremsynet bud i en Web 2.0-kultur, end at forsøge at kontrollere alting ud fra en på mange måder uddateret ophavsretslovgivning. Hvis man så samtidig kunne kombinere det med, at kunstnerne fik kompensation for streaming/downloads af deres video’er/musik gennem de indtægter et site som Youtube generer, samt et link ved video’er til steder, hvor man nemt kan købe musikken, så er vi ikke så langt fra en model, som både tilgodeser den kulturelle mangfoldighed og kunstnernes virke på sådanne sites.

Reblog this post [with Zemanta]
No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: