Skip to content

Musikudøvelse i konsollernes tidsalder.

februar 7, 2009
Wikipedia)

Screenshot fra Guitar Hero (Kilde: Wikipedia)

Hvad har titler som Guitar Hero, Singstar, Ultimate Band, Rock Revolution og Wii Music tilfælles? Udover de naturligvis alle er konsolspil, så repræsenterer de også en ny form for musikudøvelse, der hører sig den digitale tidsalder til. Spørgsmålet er om denne form for udøvelse af musik kan omsættes til traditionel udøvelse af musik, og om det overhovedet er nødvendigt?

Alle der har forsøgt at lære sig at spille et nyt instrument ved, at det kræver en stor portion flid og tålmodighed at kunne spille noget, som lyder bare nogenlunde af musik. Hvis man derudover satser på at kunne spille i en bandsammenhæng og give koncerter kræver det som regel mange timers øvning både alene og i bandsammenhæng, samt en forståelse for musikteoretiske begreber. Derfra og så til at blive en klassisk koncertpianist, sangerinde eller anerkendt jazzvirtuos kræves der, udover et stort musikalsk talent, også et konstant højt arbejdsniveau med øvning – både for at nå et tilpas højt niveau, men også for at holde teknik osv. ved lige. Kodeordene er enerti, flittighed og en masse tålmodighed.

Det virker måske en smule over-kill, at begynde at drage snak om koncertpianister ind i et indlæg om konsolspil. Men der er dog alligevel paralleller. For at blive en god Guitar Hero spiller kræver det mange timer foran skærmen. Man skal indstudere rytmiske figurer og bevæge fingrene taktilt på plastikguitarens knapper, som bl.a. også musikforsker Henrik Marstal er inde på i denne artikel fra Berlinske Tidende.

I Singstar giver programmet points efter om man pitcher korrekt, og registrerer så at sige, om man synger rent eller falsk. Desuden skal man også ramme rytmen rigtigt. Det er altså en slags karaoke i konsoludgave.

Ultimate band minder lidt om Guitar Hero men har ikke en speciel kontroller, men udnytter Nintendo Wii’s standard controller. Her kan man til gengæld spille de mest traditionelle instrumenter i et rock-band setup (bas, trommer, guitar) dog uden sang.

Wii Music går et skridt videre og tilbyder også et have af blæse instrumenter mv. Igen benyttes Wii-controlleren, men her skal man ikke ramme rytme osv. men opfordres i stedet til at ‘jamme’ med venner til allerede kendte melodier og skabe nye harmonier, melodier og rytmer henover.

I det nyeste Guitar Hero (World Tour) kan man også spille på et trommesæt samt skabe sine egne numre. På denne måde minder det meget om Rock Revolution – og Guitar Hero’s kontrollere kan også bruges til netop dette spil.

Der er altså mange musikalske elementer i konsolspillene, som kan minde om dem man kender fra traditionel musikudøvelse, omend i en simuleret form. Og især den rytmiske forståelse og udøvelse, samt det at kunne synge rent, synes at kunne omsættes til traditionel musikudøvelse (omend der skal tages højde for diverse buffere i programmerne). Men som udgangspunkt virker det absolut plausibelt, at disse aspekter vil kunne overføres til andre musikalske sammenhænge. Desuden er der indlæringsfasen og de gentagne repetitioner, som også kan minde om en almindelig øvesituation, og jeg kunne sagtens forestille mig konsolspillene, som et supplement til almindelig musikudøvelse i de mindre klasser – men så nok heller ikke mere.

Et andet aspekt af konsolspillene er dog, at de giver børn og unge et kendskab til og forståelse for populærmusikkens historie, og måske ansporer de, i kraft af at de kræver man selv interagerer med musikken, børn til selv at få lyst til at lære at spille et rigtigt instrument.

Og noget kan tyde på, at der er noget om snakken. Som der også nævnes i artiklen fra Berlingske Tidende, så kalder personalet i musikinstrumentbutikken ‘Musikhuset Aage Jensen’ simpelthen butikkens yngste kunder for “Guitar Hero-generationen”. – De vil typisk have nogle flashy-guitarer, som ligner dem i spillene, og Aage Jensens direktør Lasse Thernø anslår, at salget af denne type guitarer er steget med en fjerdedel i Guitar Hero spillets tre leveår.

Den største forskel på traditionel musikudøvelse og  konsolspillenes musikudøvelse er nok, at indlæringskurven er væsentligt stejlere for konsolspillene. Man når altså hurtigere til resultater, der lyder af musik. Netop dette aspekt, har da også været det væsentligste argument fra kritikere af spillene. Man kan måske sige, at spillene således afspejler en tendens i samfundet til, at man helst skal komme let til alting. Som jeg bl.a. er inde på i en opgave om TV programmet X factor, så synes den hurtige transformation fra usleben diamant til nogenlunde habil sanger og “TV-stjerne” på kun 10 uger at være vigtigere, end fokus’et på de grundsten og den kunnen f.eks. en koncertpianist er bygget af.

Men personligt synes jeg ikke det gør så meget, netop når det kommer til konsolspillene. – For de er netop det: Kun et spil – og de giver sig ikke ud for at være andet. Læg dertil, at de længe har været en ekstra indtægts, for en i forvejen presset musikindustri (omend dette nu synes på retur, som jeg beskrev i denne artikel), så har jeg svært ved ikke at se flere fordele end ulemper ved spillene.

Som Marstal også er inde på i artiklen fra Berlingske Tidende, så kan man sammenligne konsolspillenes rolle indenfor musikudøvelse med f.eks. DJ’s rolle inden for musikkulturen. Mange DJ’s kender måske ikke mere end de mest basale musikteoretiske begreber, men kan alligevel med en Sequencer som f.eks. Cubase, Logic eller Ableton Live formå at skabe fremragende ny musik, som rykker på dansegulvene over hele verden. Et uvurderligt musikkulturelt input efter min mening, som absolut ikke bør underkendes.

Så måske bør konsolspillenes rolle heller ikke underkendes, som værende en del af den samlede musikudøvelse.

Kilde: Berlinske Tidende d. 27. november 2008.

Reblog this post [with Zemanta]
8 kommentarer leave one →
  1. februar 7, 2009 11:41 am

    Jeg er meget enig. Musikspillene har helt klart gjort meget godt for industrien i det hele taget. Jeg er selv musikmongol, men elsker alligevel at spille Guitar Hero. Spillet er et af de bedste eksempler på, at der er brug for masser af tid og øvning, før man bliver god og kan spille på de højere sværhedsgrader.

    “Den største forskel på traditionel musikudøvelse og konsolspillenes musikudøvelse er nok, at indlæringskurven er væsentligt stejlere for konsolspillene. Man når altså hurtigere til resultater, der lyder af musik.”

    Mener du ikke, at kurven er mindre, hvis det er nemmere at nå til noget, der lyder af musik?

    Forresten bliver den næste store dille fra Activision DJ Hero, hvor man får et slags DJ-bræt med til at scratche på.

  2. februar 7, 2009 4:56 pm

    Hej tak for dit svar. Jeg havde faktisk ikke hørt om DJ Hero, det lyder rigtigt spændende, og kan, som du selv siger, sagtens gå hen og blive den næste store dille. Så vil der måske også være mulighed for, at mere kontemporært musik kan blive inkluderet i spillene, så også nyere artister kan tjene lidt ekstra på spillene (selvom det jo nok i første omgang bliver store allerede veletablerede navne, som allerede har tjent kassen).

    Angående det med den stejle indlæringskurve. Jeg var selv lidt i tvivl om formuleringen da jeg skrev det, for jeg har set det med “en stejl indlæringskurve” brugt på flere måder på nettet. – Ofte på den måde, som du beskriver det.

    Men som jeg ser det, så er en stejl indlæringskurve lig med en hurtig indlæring. Hvis du forestiller dig, at du har tid ud af X-aksen og indlæring ud af Y-aksen, så vil en stejl indlæringskurve være lig med en hurtig indlæring på kort tid. Jeg tror derfor ofte begrebet bliver brugt forkert – no offence.

    Hvis der er nogen, der ved at jeg har misforstået det, og et argument for hvorfor en stejl indlæringskurve skulle betyde at det er svært at lære noget i starten, vil jeg da gerne have det at vide 🙂

  3. februar 7, 2009 5:05 pm

    Det med X og Y giver faktisk mening. Jeg har bare altid set det som et slags bjerg, man skal bestige. Jo stejlere det er, desto sværere er det at komme op, og man skal bruge mere energi/tid.

  4. februar 9, 2009 5:18 am

    Er faktisk ganske enig i alt det, du skriver i dette fremragende indlæg – det giver meget til eftertanke, men meget af det vidste jeg godt i forvejen. Fx den øgede interesse (og salg) af “irl” guitarer. Spørgsmålet er om musikbranchen og instrumentfabrikkerne fremover vil være med til at sponsorere konsolbranchen?

    wikzo
    Hvad er din kilde mht det kommende GH?

    Jan
    Du har brugt den rigtige formulering med den stejle indlæringskurve.

  5. februar 9, 2009 8:13 pm

    Hej Twinkling.

    Tak for dit indlæg og for ros.

    Personligt tror jeg ikke man skal regne med at musikbranchen og instrumentfabrikkerne vil være med til at sponsorere konsolbranchen – i hvert fald ikke hvis man ser bort fra den gensidige markedsføring, der finder sted når musik bliver brugt i spil. Og det er der en (eller flere) grund(e) til:

    Musikbranchen har i flere år været hårdt presset økonomisk pga. fildeling og har ikke råd til at sponsorere et marked, som på mange måder er i direkte konkurrence om forbrugernes pengepung – nemlig computerspil.

    Computer- og konsolspil har (på trods af at de også er ramt af fildeling) på mange måder fat i den lange i ende i forhold til indspillet musik, hvis man sammenligner de to underholdningsformer overfor hinanden. Spil har nemlig den fordel, at de både inkluderer det visuelle og det auditive, samt at de kræver en aktiv deltagelse af spilleren og muligheden for at interagere med andre spillere online. Hvis man til sammenligning kigger på cd’en, så sætter man den i anlægget, og svinger mellem en grad af passiv og aktiv lytning (alt efter hvor koncentreret man er om musikken). Og det er mit indtryk, at netop onlinespillene, som f.eks. WOW, hvor man spiller på en online server, kræver, at man har en ægte kopi, og derfor ikke er så ramt af fildeling som andre spil. Set i dette perspektiv har computerspillene noget mere at byde på.

    Jeg er naturligvis bevidst om ordsproget “alting til sin tid”, og at der er tidspunkter man bare har lyst til at lægge sig ned og lytte til en god cd, samt alle de steder og sociale sammenhænge hvor musik indgår. Men når der skal konkurreres om unges pengepung, og også nye mobiltelefoner, iPods, nyt tøj, rejser osv. kommer ind i ligningen (og man samtidig nemt kan downloade en gratis/ulovlig .mp3 af Justin Timberlakes nyeste hit), så kan jeg godt forstå at musikindustrien taber kampen – til bl.a. konsol- og computerspil.

    Derfor tror jeg ikke man skal regne med nogen sponsorering af konsolspil fra musikindustriens side. – Ikke medmindre der er noget at vinde den anden vej, som det f.eks. har været tilfældet i Guitar Hero.

  6. februar 12, 2009 7:23 pm

    Åh absolut – nogen gange tænker jeg bare ikke langt nok. Du har så ret i det, du siger.

    Der er en meget stor tendens til at hente musik, uden at betale for det, for musikerne har “jo masser af penge”… 🙂

  7. februar 13, 2009 12:25 pm

    @twinkling2405:

    Der har længe været rygter om det pga. forskellige patenter foretaget af Activision. Det er sidenhen blevet bekræftet, som du fx kan læse her:

    http://railgun.newz.dk/dj-hero-kommer-i-aar

Trackbacks

  1. Guitarhelt? Start her. Annonce fra Musikhuset Aage Jensen « Jan Sørensen’s Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: