Skip to content

EU-kommissionen overvejer forlængelse af ophavsretten for musik – til gavn for hvem?

januar 27, 2009

Copyright Logo

Europa Kommissionen overvejer, om man skal forlænge ophavsretten for musik  i Europa. Dette sker på baggrund af pres fra stærke kræfter indenfor pladebranchen. Ændringen vil gælde både for de nærtstående rettigheder og for rettigheder som omfatter værker skabt af mere end en person.  På nuværende tidspunkt er ophavsretten i Danmark for de nærtstående rettigheder 50 år fra produktionen og for værker skabt af flere end en person på 70 år fra den længstlevendes skaber er død. Man ønsker at forlænge disse så de gælder i 95 år. Spørgsmålet er hvem en sådan forlængelse gavner?

Et af argumenterne for en forlængelse af ophavsretten er, at kunstnere som har været med i mange år ikke længere kan få royalties udbetalt for deres første værker. Man vil således kunne være med til at sikre kunstnernes indtægter også i en sen alder, og måske være med til at forlænge deres kunstneriske virke. Det absurde er, at EU-kommissionen selv anslår, at det kun vil kunne give kunstnere og eventuelt producere en merindtægt på mellem 150-2000 euro om året. I samme ombæring skriver de på deres hjemmeside at: “Det er måske nok kun småpenge for de helt store stjerner, men det kan gøre en enorm forskel for en studiemusiker, som kun blev hyret til en enkelt indspilning og kun fik udbetalt et engangsbeløb.” – En enorm forskel ligefrem? Tjoh…

Men hvis en forlængelse af copyright alligevel ikke gavner kunstnerne – hvem gavner den så? Svaret er naturligvis de store pladeselskaber, som i kraft af at stå som helt eller delvist (med)indehavere af mange kunstneres ophavsretslige rettigheder, samt besiddelsen af enorme bagkataloger kan tjene tykt på en sådan forlængelse. En meget lille del vil komme etablerede stjerner til gode. Og en endnu mindre del nye artister.

Det hele lugter af, at de store pladeselskaber har kigget Disney over skulderen i USA. Disney pressede i 1990’erne  hårdt på for at få forlænget ophavsretten i USA da bl.a. Mickey Mouse figuren ellers ville blive Public Domain i år 2003. The Copyright Term Extension Act of 1995 har derfor også fået ‘kælenavnet’ “The Mickey Mouse Protection Act”. Hvis ikke der bliver lobby’et hårdt fra Disney endnu en gang (hvilket vi nok godt kan regne med der gør) ser det ud til at den første version af Mickey Mouse figuren vil overgå til Public Domain i 2023. Det handler naturligvis om kontrol og penge til konglomerater og ikke om at tilgodese kunstneren, forbrugeren eller kulturen som helhed, selvom pladeselskabernes lobbyister (igen!) lukrerer på de sidstnævnte aspekter i deres argumentation.

Emnet åbner op for en masse spørgsmål. Hvad betyder det f.eks. for kulturen når pengestærke korporationer har magt til at presse politikere til at forlænge ophavsretten? Vil der ikke være andre og bedre (evt. kulturpolitiske) måder at tilgodese kunstnerne på? Er ophavsretten outdated i en Web 2.0 kultur hvor mash-ups og remix’es er naturaliseret som en del af kulturen? Har ophavsretten nogensinde givet mening – står vi ikke alle på skuldrene af giganter? Hvor stod vi kulturelt i dag hvis ikke Beethoven, Mozart osv. havde været Public Domain? Find selv på flere 🙂

For at skabe opmærksomhed om problemet har en gruppe der kalder sig The Open Rights Group indkaldt til samling i Bruxelles d. 27. januar 2009, hvor emnet vil blive debatteret. Du kan også se deres “kampagnevideo” herunder:

[Youtube=http://www.youtube.com/watch?v=kijON_XODUk]

Reblog this post [with Zemanta]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: