Skip to content

Musik fra afsidesliggende kroge i den globale landsby

januar 8, 2009

Avisen Information bragte d. 3. januar 2009 en artikel skrevet af Ralf Christensen om nye “globalister” indenfor musikken.  – Et nyt alternativt musikalsk jetset bestående af sangere, DJs, producere og bloggere, som tager udgangspunkt i lokale musikalske praksisser og genrer fra verdens kringlekroge og formidler denne videre i nye produktioner og binder verden sammen på nye måder, men samtidig rejser spørgsmål om kolonisering.

Efter produktions- og distributionsværktøjerne er blevet demokratiseret er det nu muligt for stort set alle med en computer at skabe og formidle sin kunst til hele den globale landsby. Den kulturelle mangfoldighed har aldrig været større og det er altså nu muligt fra sit soveværelse at får musikalske inputs fra de mest afsidesliggende afkroge af verden. Denne nye generation af artister, opstøver altså lokale og regionale genrer, og bruger essensen af disse (typiske beat’et – da dette henvender sig til kroppen, og altså er så fundamentalt,  at det kan forstås af alle i hele verden) til at skabe ny musik. Lige fra brasiliansk baile funk til angolansk kuduro og til argentisk cumbia. – Og “trenden” skifter hurtigt.

Men der er også en risiko for musikalsk overfladiskhed, eksotisme og udnyttelse ved denne “audioturisme”, da man skal have in mente, at de fleste formidlere af denne musik kommer fra Vesten. Hvad betyder det for forståelsen af musikkens rødder og kulturelle kontekst, når det kun er lyd, der formidles videre, og når en specifik genre måske kun er populær i nogle måneder? Er det, som Ralf Christensen formulerer det, en genindspilning af kolonialismen?

Det har længe være en typisk tilgang for pladebranchen, at forsøge at spotte trends i undergrunden, og derefter omsætte det til mainstream. Forskellen er, at dette nu foregår på et globalt niveau. Disse nye “globalister” er selv godt klar over problemstillingen, og en del af dem sætter en ære i at sætte sig ind i de sociale og kulturelle kontekster, som har skabt musikken, mens andre endda forsøger at give noget tilbage, ved at rejse rundt og producere lokale kunstnere.

Efter min mening vil musikkens rødder helt sikkert gå tabt for de fleste lyttere, som bare vil opfatte det som et nyt fedt beat, på trods af at musikken har fandtes i mange årtier. Men spørgsmålet er om det i virkeligheden gør så meget? Var alternativet, at musikken aldrig ville nå ud over lokalområderne i den globale landsby, så synes jeg det er smukt, at musikken er blevet så mangfoldig. Og åbner musikken bevidstheden og ansporer nysgerrigheden efter at vide mere hos bare et fåtal af lyttere, som ellers aldrig ville været stødt på den, så jeg på mange måder “målet” er nået.

Og heldigvis kommer demokratiseringen af produktions- og distributionsværktøjerne også kommer Den Tredje Verden til gode, og som et godt eksempel kan nævnes, at det danske kunstner-andelsselskab Digidi indtil videre har gjort det muligt for kunstnere i Ghana, at få deres musik solgt i hele verden. Du kan være med til at støtte kunstnerne i Ghana ved at give et nummer her (84% af salget går direkte til kunstnerne). Så efter min mening tegner fremtiden lys for den musikalske mangfoldighed i den globale landsby.

Læs Ralf Christensen artikel her.

(Kilde: Information d. 03/01/09)

Reblog this post [with Zemanta]
No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: