Skip to content

Retsforfølgelse af fildelere kriminaliserer en hel generation

januar 5, 2009

Mediefuturisten Gerd Leonhard citerer i sin blog Lawrence Lessig (der bl.a. er forfatter til bogen ‘Free Culture’) for at komme med ovenstående udtalelse, og jeg synes bestemt også Lessig har en pointe. Som musiker og producer forstår jeg godt frustrationen når folk bare downloader musik ulovligt. Der går rigtigt mange øvetimer foran hos hver musiker, før et album kommer på gaden. Hvis disse øvetimer kunne omsættes til arbejdstimer med løn, ville vi stadig ikke kunne nærme os noget, der bare ligner mindstelønnen.  Desuden er der alle investeringerne i udstyr, studietid, pr-materiale, tour-bus osv. osv.

– Men jeg klager ikke!  Jeg gør det, som de fleste andre musikere fordi jeg ikke kan lade være.  Og at kriminalisere en hel generation fordi de godt kan lide at lytte til og downloade musik synes jeg simpelthen er forkert (især når man tager i betragtning at langt de fleste penge, der inddrives går til advokaterne der inddriver dem, og kun en brøkdel til musikerne). I stedet bør man tænke i alternativer til fildelingen, som den foregår nu. – Man bør simpelthen have et alternativ, der både tilgodeser brugervenligheden og friheden ved fildeling, og kunstnerne.

Leonhard har længe været en fortaler for ‘Music like Water’, altså idéen om, at musik skal blive ligesom vand – dvs. noget der (i de industrielle lande) bare er der når man åbner for hanen, og som man ikke tænker over i det daglige, at man betaler for.  En måde denne idé kunne implimenteres på er gennem såkaldte flat-fee løsninger – altså en slags abonnementsløsning, hvor man for et fast beløb hver måned får adgang til al musik i verden -helt lovligt vel at mærke. Optimalt set kunne denne omkostning absorberes af ISP’s, producenter af mobiltelefoner, mp3-afspillere osv. mod til gengæld at have et rigtigt slagkraftigt reklame-værktøj. Og vi er da også allerede er begyndt at se en tendens til dette (f.eks. ved TDC-play eller Nokias ‘Comes with music’ koncept).

Der er dog stadig en lang vej at gå førend musik bliver helt ligesom vand. For det første skal musikken der udbydes gennem disse tjeneste være et reelt alternativ til fildelingen der finder sted på nettet nu – og ikke bare repræsentere f.eks. Universals katalog (som det var tilfældet med Nokia i starten). For det andet skal den omstridte DRM helt droppes. Hvis brugerne af musik skal opleve samme grad af brugervenlighed som der er ved fildelingen, så er det vigtigt, at produktet de køber ikke er tynget af flere kæder om anklerne og forbud. Ligeledes på copyright-fronten bør der ske fornyelser og vi ser en spæd start på dette med Creative Commons. – Der skal være større frihed til at bruge den musik man downloader til at skabe ny kunst med – sålænge det ikke er i et kommercielt øjemed. Indtil vi ser pladebranchen bliver moden nok til at tage disse skridt, vil den (og dens såkaldte “repræsentanter”) desværre nok fortsætte med at kriminalisere ungdommen og det teknologiske fremskridt det bedste den har lært.

Læs mere her: http://www.usnews.com/articles/opinion/2008/12/22/prosecuting-online-file-sharing-turns-a-generation-criminal.html

og her:  http://www.mediafuturist.com/2008/12/prosecuting-onl.html

Reblog this post [with Zemanta]
No comments yet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: