Interessant sammenstilling af ideer, håb og tanker – fra andre og fra dig. Jeg vil gerne kommentere på emnet, men lige en korrigering først: Under afsnittet om halen, afsnit 6skriver du: “Men det er klart, at alle disse albums ikke vil have samme lydmæssige kvalitet, som det som kommer fra de store dyre lydstudier”.
Det er væsentligt at forstå at det er ikke lydkvaliteten til forskel fra moderne hjemmestudier, men derimod viden om virkemidler. Alle kan idag – forudsat de har det rigtige sang-materiale – lave årets hitalbum for en investering på under 50.000 Kr. i studio-udstyr. Men det er ikke alle der har talentet til at coache og producere et album – teknisk som psykologisk.

Nuvel – kommentar:
Jeg er ikke helt klar over hvor rammerne går for hvad man kan kalde populærmusik, men det kan vel i traditionel forstand være alt mellem Lisa Ekdahl og Marilyn Manson. I dén forstand at salgstal og hvor stor tilbagemelding der er fra publikum på en kunstner er afgørende, vil paldeselskaberne i lang tid fremover ikke have noget at frygte. Som du beskriver er det dog noget helt andet med midten og enden af “halen”. Disse kunstnere har en historisk mulighed for egen kontrol og den bliver godt udnyttet til promovering. Hvad du ganske rigtigt påpeger er at man kunne ønske sig at disse kunstnere havde bedre greb om det kommercielle aspekt af deres karriere. Det er stadig en udbredt forestilling at så snart bandet bliver kendt nok, så kan de slappe af ift. den økonomiske side af sagen, da der så er et pladeselskab der nok vil tage over. Det er ganske få kunstnere, der op igennem karrieren beholder kontrollen med den økonomiske side, selv om de heldigvis vokser i antal.
Men – og det kan jeg godt li’ dig for – så er dét at være musiker (og dermed kunster) ikke ultimativt et spørgsmål om at kunne leve af det. Det er der heldigvis mange der forstår – uheldigvis også mange, der ikke forstår. Fordi man laver blændende musik betyder det ikke også at der er nogle der vil værdsætte det nok til at det kan være en levevej. Det er iboende i kunsten at det ikke nødvendigvis er en levevej – og kun er det i kraft af at andre er istand til at værdsætte kunst.
Og som du rigtigt skriver, så vil et større og billigere udbud ikke udhule kunstens muligheder, blot give mere mangfold.

Mvh
Grydeklar