Faldt lidt tilfældigt over dine skønne energiske, man kan måske driste sig til at sige lidt uerfarne causerier udi musikerens virkelige verden.
Jeg har nu levet af at være musiker i ca. en menneskealder.
Der er plads til at brække sig over de næste to spalter.

Jeg har hus på landet og har for flere år siden måttet indse at have udlevet mine underlige men sekundere drømme om kone, børn, økologi, bæredygtighed.
Financeret af musikalske kompromiser.

Jeg har spillet på torve, til brylupper, konfirmationer, ferniceringer, fødselsdage, jeg har spillet til begravelser, jeg har spillet til revyer, været kanin på kons, spillet på døren i
La Fontian, Tieren, Zieglers, ja jeg kan sgu ikke huske det. jeg har glemt mange ting citeter dine ord:

Citat: Jeg savner i hvert fald at høre flere musikere tale højt om musikkens personlige, kulturelle og samfundsmæssige værdier fremfor om – igen og igen – at høre om musikkens økonomiske værdi, eller – i dag – mangel på samme.
Bliver lige forstyrret vender tilbage senere.

Problemet er idag jo ikke kun fildelingen i form af hindring for amatør musikkens udbredelse – i form af om den er ulovlig – problemet er at gud og hver mand har mulighed for at uploade sin musik uden filter. Og når “alle” gør det, så bliver det et uoverskueligt marked for lytteren, der egentligt nok går ind på et website for at høre ny musik, men som efter et par, tilfældige, men højst sandsynligt (80%? højere?) kliks, rammer en bunke lort som en eller anden der har lavet musik i 2 uger har uploadet fordi DET skal han da dele med verdenen – og derefter går lytteren over til de “sikre” navne.

Så vi er selv skyld i det – vi er selv skyld i at lytterne heller ikke viser “os” den interesse vi viser dem, ved at uploade kvalitet, – for vi har alle sammen uploadet lort – og meget af det er stadig på nettet.

Så et sted at starte kunne jo være at vi alle sammen begyndte at være lidt mere selvkritiske, og fjernede alt det vi egentligt ikke mente var godt nok – eller “bare” er en demo af noget man “lige” er igang med.

Du skal skam ikke undskylde for dit svar, som jeg synes indeholder rigtigt mange fine pointer og givet et nuanceret billede af situationen

Netop det med at det er svært for bands at komme igennem på spillesteder, medmindre de allerede lyder som noget, man kender i forvejen er en god pointe. Jeg sidder i øjeblikket og arbejder på en opgave om oplevelsesøkonomien indenfor kulturlivet i forbindelse med mit studie på KU. Og et af succeskriterierne inden for oplevelsesøkonomien er ofte at udbyde noget til kunderne, som både er nyt og interessant – og samtidig kendt og relevant. Dette kan både være med til at forklare diverse hitskabeloner indenfor popmusikken, og hvorfor spillestederne satse på de sikre kort, som kan sikre dem barindtægter. Jeg arbejder i øjeblikket på en artikel om blandt andet dette til bloggen, men der går nok lige noget tid, førend den er klar.

Er i øvrigt helt enig i det med Myspace… synes sitet er enormt hyped i forhold til, hvad det giver af udbytte for de fleste. Bare at oprette en profil der er i hvert fald langt fra nok. Mange musikere på sitet er venner med andre musikere – men nok mest for at kunne bruge andre musikeres site som reklamesøjle, for sin egen musik. Det er i hvert fald mit indtryk. Men sitet har muligheder, hvis man forstår at bruge det rigtigt – men det er kun en dråbe i havet når det drejer sig om at skaffe sig opmærksomhed på nettet i dag.

Tak for dit indspark til debatten