Tak for dit indlæg og beklager den lange svartid. Jeg sidder med eksamensopgaver til op over begge ører i øjeblikket.

Du har helt ret i at man ikke kan tilsidesætte YT’s placering, hvad angår brugerkommentarer om musik. Og når de både indeholde detaljeoplysninger og smagsdommerier, så kan man måske godt sammenligne dem med anmeldelser. Jeg synes nu alligevel godt man kan skelne mellem anmeldelser og kommentarer i den forstand, at anmeldelser som oftest er envejskommunikation, der har til hensigt at formidle om musik, hvor kommentarer mere er en umiddelbar respons på noget musik. Jeg er dog klar over at grænserne kan være flydende mellem de to felter.

Det er til gengæld rigtigt interessant det du nævner med, at ny musik sidestilles med gammel musik (og i øvrigt udkonkurreres af et klip med en kat, der spiller klaver). Det, sammenlagt med den remix-kultur der er opstået på YT, er – i mine øjne – et af sitets største forcer når vi tænker i termer som kulturel mangfoldighed og fri kultur. Og så det jo i grunden også et fantastisk medie til promotion, hvis det bliver brugt rigtigt.

Personligt tror jeg faktisk ikke, at der i fremtiden vil være en den store forskel på folks lyst til at orientere sig omkring musik i forhold til nu. Der vil altid være forskellig interesse for musik, som udmønter sig i en mere eller mindre opsøgende adfærd. Jeg ser to mulige veje: Udbuddet og tilgængligheden af musik er steget markant og vil højst sandsynligt fortsætte med dette – krise i pladebranchen eller ej – som følge af en demokratisering af produktions og distributionsmidlerne. Dette kan betyde, at folk har brug for at orientere hurtigere i mængden af musik, og derfor vil et site som YT have en klar fordel. Men mangfoldigheden kan også betyde, at folk bliver trætte af det overfladiske, og ønsker at fordybe sig i hver deres nichér, og derfor gerne vil læse længere anmeldelser indenfor deres interessesfære. Man kunne måske forestille sig en kombination af, at folk bruger kommentarer på YT og andre steder på nettet til hurtigt at finde noget de kan lide, og derefter researcher mere indenfor disse områder. Når det så er sagt, skal der nok være et stort mainstream-segment, for hvem musik er ren brug-og-smid-væk-kultur, og som kun vil surfe overfladisk. Men jeg tror det er svært at generalisere om sådan nogle ting, da mange tendenser stadig skrider mod en endnu større individualisering og identitssøgen – også på nettet.

Jeg har dog mine tvivl om hvorvidt, at du har ret i, at pladebranchen ved, at det kun er de færreste, der læser anmeldelser. Det kommer nok også an på hvilken type anmeldelser vi snakker om – jf. mit indlæg. Jeg synes også godt man kan finde anmeldelser på f.eks. CD-covers eller på plakater stadigvæk hvor der står, at det og det album har fået så og så mange stjerner i Politiken osv. Så i det omfang er anmeldelser stadig med til sælge plader, og fungere som et kvalitetsstempel. Hvor meget effekt det reelt har kræver dog nok en større brugerundersøgelse og rækker ud over, hvad jeg lige kan sige noget om her.

Interessant problemstilling det med musikformidlingens trange kår i Danmark. Det er taget til efterretning og jeg se nærmere på emnet. Om jeg lige kan lave et kauseri om det ved jeg dog ikke… men jeg kan da forsøge

Men som sagt, tror jeg du har fat i noget. At skabe omtale og debat må være noget af det centrale i rollen.

Fin kommentar af KH. I tilfældet YT tror jeg dog, at det i højere grad er billedsiden (selve videoen) end musikken kommentarerne knytter sig til (selvom de to ting selvfølgelig hænger sammen) Hvilket i så fald er fair nok, da lyden på folks uploadede videoer jo som regel er noget hø.

Kommentarerne tæller alt lige fra euforisk one liner-begejstring til “nørdede” detailoplysninger, og selve mediet YT er i høj grad med til at sidestille ny og gammel musik, endog på tværs af alle genremæssige grænser. Et nyligt uploaded klip med Mills Brothers eller Billie Holiday kan (næsten) blive genstand for samme brugeropmærksomhed som et splinternyt klip med U2, Pink eller The Killers… og alligevel bli’r de allesammen udkonkurreret af et klip med en kat, der klimprer på et klaver(!)

I hvor høj grad tror du, at folk i almindelighed nu – og i fremtiden – vil orientere sig gennem en så massivt favnende og benyttet portal som YouTube er blevet (helt uden konkurrence) frem for at tygge sig gennem mere eller mindre engagerede (for den “jævne mand” måske ligefrem uigennemskuelige) anmeldelser?

Filmanmeldelser tjener fortsat et kommercielt (og derfor sejlivet) formål alene i kraft af, at anmeldernes uddelte stjerner, hjerter og hatte pryder mange filmplakater (se evt. “Mænd der hader kvinder”).
For musikken er anmeldelserne derimod umiddelbart usynlige. Netsalget af musiknumre er kun sjældent kædet sammen med anmeldelser, og der eksisterer reelt ikke et alment kendt medium på linje med filmverdenens IMDB.com. Selv Allmusic.com halter langt efter. Pladeindustrien VED, at de færreste musikkøbere overhovedet læser anmeldelser. Synlighed er eksistens, og fordi dansk TV ikke for alvor i de sidste 10 år har formidlet professionel musik via andre programmer end Boogie – og selv dér er X-Factor-”feberen” ved at fortrænge profmusikken.

Jeg ville måske følge op på denne artikel med et causeri om, hvorfor musikformidlingen nu i en meget lang årrække har haft så trange kår ikke mindst i Danmark?